Liv i Troen 02/2019 - Page 7

2) De, der afviste evan- geliet: En del jøder afviste evan- geliet og deltog endda i forskel- lige grader i forfølgelsen af de Jesus-troende jøder. Det gjaldt først og fremmest ypperstepræ- sterne og saddukæernes parti (f.eks. ApG 4,1ff; 5,17ff; 23,1ff). Men også en del af de græsk- talende jøder i Jerusalem (»hel- lenisterne«) var stærke mod- standere af de Jesus-troende (ApG 6,9ff; 9,29; 21,27ff). Det må være denne gruppe, Paulus særligt tænker på, når han siger, at ordet om korset er en »forar- gelse for jøder« (1 Kor,1,23). 3) De, der forholdt sig (venligt) afventende: En stor del af jøderne forholdt sig ifølge Apostlenes Gerninger afventen- de – med en tendens til at støtte apostlene mod saddukæerne. Af Ole Andersen, generalsekretær i ’Ordet og Israel’ Det gjaldt først og fremmest fa- risæerne med deres berømte leder Gamaliel i spidsen (ApG 5,34; 23,6ff). Men meget ofte fortæller Lukas, at også helt al- mindelige jøder forholdt sig af- ventende eller venligt til de Je- sus-troende (ApG 3,9dd; 4,21; 5,26). Jøder i dag Samme billede tegner sig på mange måder af situationen blandt jøder i dag (og det svarer jo også til det danske folk). Hvis vi fokuserer på jø- der i Israel, hvor det er lettest at få et klart statistisk materiale, kan man i meget grove træk op- dele befolkningen i tre grupper: Ultraortodokse og ortodokse udgør ca. 20 procent, traditio- nelle ca. 30 procent og mere el- ler mindre sekulariserede ca. 50 procent. Den enkelte israelske jødes forhold til troen på Jesus er først og fremmest bestemt af personlige forhold: En positiv el- ler negativ oplevelse af mødet med kristne, slægtsbaggrund (f.eks. hvis slægten har bevaret traditioner om tidligere genera- tioners oplevelse af kirkelig anti- semitisme), historisk bevidsthed osv. Men selv om der er klare undtagelser, er det næppe for- kert at sige, at tendensen er, at jo mere ortodoks man er, jo mere afstand lægger man til Jesus. En hel del, især yngre is- raelere er dog i dag mindre for- udindtaget mod Jesus end tidli- gere generationer. Og så er der de messian- ske jøder. Der er ingen sikre tal, men nogle messianske ledere mener, at der i dag i Israel er 30.000 messianske jøder, dvs. jøder, der tror på Jesus som Messias. Det er en meget mar- kant stigning fra de ca. 2.000, som man anslog tallet til at være for 30 år siden. Også uden for Israel er der siden 1968 sket en markant vækst i antallet af jøder, der tror på Jesus. Hvad er »muren« mellem jøder og Jesus? Selvfølgelig er der en del jøder, især ortodokse, der blankt afvi- ser troen på Jesus af teologiske grunde. Treenigheden er en an- stødssten. Talen om en Messias, der dør, er derimod kun i mindre grad en anstødssten. Det kan måske hænge sammen med, at jødisk tradition faktisk ikke er så fremmed for talen om, at Mes- sias skal dø. Allerede i 4 Ezra- bog fra ca. 100 e.Kr. tales der om Messias’ død. Og en stor del af den moderne Chabad-retning inden for ultraortodoks jødedom ARTIKEL mener, at deres rabbiner, der døde i 1994, faktisk var en mes- sias. Mange jøder går meget lidt op i teologi. For dem skyl- des muren ikke egne teologiske overvejelser, men at »rabbi- nerne, som har forstand på den slags, har altid sagt, at Jesus ikke var Messias – derfor kan han ikke være det!«. En anden og nok langt mere vigtig mur er kirkens histo- riske antisemitisme. I 2016 var der i USA en basketballkamp mellem et hold fra en katolsk skole og et fra en jødisk skole. Under kampen råbte de katolske elever en slagsang med linjen »I dræbte Jesus!«. Jeg har selv i et missionshus i Danmark hørt en stærkt ophidset mand sige: »Det eneste, jøder har gjort for mig, er, at de har dræbt min frelser!« I kirkehistorien har talen om, at jøderne dræbte Jesus, ført til tusindvis af mord på jø- der. Det har for mange jøder op- bygget en identitet, der siger, at Jesus står på fjendens og anti- semitternes side. Hvis en jøde kommer til tro på ham, går han over på fjendens side og forrå- der sit folk. Ønsker vi, at denne mur skal brydes ned? Så kræver det for mig at se to ting: 1) At vi som bibeltro kristne formulerer os med stor følsomhed, når vi taler om på- skens evangelium. Lad os hu- ske, at Jesu død skyldes min synd, og ikke en kollektivt jødisk skyld frem til i dag. 2) Lad os i gerning over for jøder bevise, at kristne ikke nødvendigvis er antisemitter, men at der faktisk findes kristne, der netop for Jesu skyld elsker det jødiske folk. Erfaringen viser, at det kan nedbryde muren. LIV I TROEN NR. 2 2019 7