Liv i Troen 02/2019 - Page 4

ARTIKEL ”Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, riden- de på et æsel og på et trækdyrs føl.” Sådan var det profeteret ved Zakarias, hvad der engang skulle opfyldes, når Jesus red ind i Jerusalem – ind til den påskefejring i Jerusalem, der har givet genlyd verden over lige siden. I den lille del af profetien, der er citeret ovenfor, er det som om, noget ikke stemmer. Det er som om, der er ind- bygget et modsætningsforhold mellem en konge og det, at han kommer ridende på et æsel. Man kunne formentlig være tilbøjelig til at lade dette modsætningsforhold stå uberørt, alene af den grund, at teksten af mange er kendt stof. Der er ganske vist fordele ved at være kendt med og kunne genkende bibelske fortællinger, men bag- siden kan være, at vigtige detaljer overses som følge af selvfølgen. Derfor vil denne artikel have fokus på detaljen med modsætningsforholdet i profetien – den som gentages hos Matthæus i beskrivelsen af Jesu indtog i Jerusalem. En modsætning Modsætningen kan de fleste gennemskue; Da Jesus var på vej mod Jerusalem, blev han til- jublet og hyldet af en stor folkemængde med palmegrene og tilråb. Nogle tog deres kapper af og bredte dem ud på vejen, der hvor Jesus kom ridende. Han fik en modtagelse, der var en konge værdig, sådan som det var blevet profe- teret – men han kommer ridende på et æsel, et trækdyrs føl. Modsætningen her kan de fleste formentlig fornemme, men forståelsen af dette, kræver et historisk og teologisk perspektiv. En konge Hvis vi skal forstå, hvad en konge betød på Jesu tid, og for så vidt også på profeten Zaka- rias´ tid, må vi forstå det i en helt anden kontekst end vores moderne. Ganske vist er det danske monarki blandt de ældste i verden, men konge- huset, som vi kender det i dag, tåler ingen sam- menligning med en konge dengang. Hvad man derimod må forstå ved en konge af datidens ka- rakter, så var en konge en skikkelse med magt. En konge havde magt over den ældste til den yngste i sit rige. Der er utallige beretninger i Bi- belen om kongernes magt, men også om deres magtmisbrug. En konge var på en og samme tid både frygtet og æret, for en konge var den skikkelse, der skulle lede sit folk og skærme det 4 LIV I TROEN NR. 2 2019 En konge på et æsel Af Hans V Breum Jakobsen, sognepræst i Poulsker og Nexø udad til, men samtidig holde orden indad til – én der havde ret og magt til at dømme og afgøre skyldsspørgsmål. En kongeskikkelse var ikke blot én af folket, men højt hævet over det. Den- ne ophøjelse forstod flere af Israels konger, og andre med dem, ikke at administrere, hvorfor de ville tilbedes som gud, og også blev det. Det er denne forståelse af en konge, vi må have med, når vi læser profetien om Davidssønnen, der red ind til Zions datter – Jerusalem. En konge med magt og myndighed, ophøjet og æret, med ret til at vise nåde eller ikke. Med den forståelse står det tilsyneladende modsætningsforhold ganske tydeligt, at en sådan konge ikke kommer ridende våbenløs og på fattigfolks trækdyr, et æsel. Et æsel Æslet blev brugt både som lastedyr, trækdyr men også som ridedyr. Der var som sådan intet degraderende i at ride på et æsel, også stands- personer gjorde det. Men da hesten blev mere almindelig overtog den en del af æslets rolle. Derfor er det signalværdien ved Jesu indtog i Je- rusalem, der i første omgang har betydning. For det at ride på et æsel var at betragte som fre- dens symbol, eller et udtryk for sagtmodighed. Jesus kom ridende sagtmodig som en fredens konge og ikke som en kriger til hest, ikke som en frygtindgydende konge på triumftog.