Liv i Troen 02/2019 - Page 3

LEDER Han bar vor skam Af Peder Ø. Jensen, landssekretær Begrebet skam har fulgt mig i et stykke tid efterhånden. Vi markerer i dette blad på- sken fra forskellige vinkler. Skam er også et tema i påsken. Der står om Jesus, at han udholdt korset uden at ænse dets skam (Heb 12,2). Skammen bestod i den totale fratagelse af ære og værdighed, som be- handlingen både før og under korsfæstel- sen indebar. Gennem mishandling, hån og mange andre ondskabsfuldheder, inklusive afklædning, blev Jesus fremstillet som totalt uværdig og foragtelig. Det var prisen for at frelse os, som han sammen med den fysi- ske smerte var villig til at betale for os. Skam handler om at opfatte sig selv, eller af andre blive opfattet som uværdig og uden ret til fællesskab og kærlighed. Udstødelse kan være et andet ord for det. Menneskets eneste værn mod det er at skjule sig, enten bogstaveligt ved at undgå andre, eller ved at holde det hemmeligt og dække over det, som man forventer andre vil afvise én på grund af. Da Adam og Eva syndede, kom skammen også ind i verden. De frygtede Guds afslø- ring og afvisning, som ganske rigtigt også blev konsekvensen: De måtte ud af Edens have, væk fra Guds ansigt. Og dog forlod Gud ikke sit menneske men satte sin red- ningsplan i værk. Men siden den dag har mennesket levet med denne frygt for forkastelse. ”Lad mig ikke blive til skamme,” lyder det igen og igen i Salmernes bog. Men da Jesus led og døde langfredag, gik han til frontalangreb mod denne udstødelse. Korsets ydre skam viser sig blot at være en genspejling af, hvad der virkelig sker. ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” skriger Jesus. Gud Fader kaster sin egen søn ud i mør- ket udenfor, han mister det livgivende fæl- lesskab med Skaberen, fordi han er gjort til ét med den skyld og den uværdighed, som klæber til os mennesker. Det som gør os uværdige til fællesskab med Gud. Dér på korset sker det under, at det som var vo- res, nu ikke længere er vores, og det som vi mangler: renhed og værdighed, det får vi lov til at regne for dit og mit. Jesus blev for- ladt, forkastet af Gud i stedet for dig og mig. Hvad end vi selv eller andre finder af uvær- digt og frastødende hos os, så ser Gud det ikke. For han ser os rensede og iklædt Jesu retfærdighed og værdighed. I den gamle salme Aleneste Gud, synger vi (SOS nr. 26) : O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam, som vil os Himmerig give, du tog vor skyld og bar vor skam, vor sjæl at holde i live; Derfor gælder det i dag for dig og mig: Ingen som tror på ham, skal blive til skam- me (Rom 10,11) Glædelig påskefejring! EFTERLYSNING! Gamle dagbøger og brevsamlinger (fra før 1920) søges til artikel og foredrag om rosenianismen på græsrodsplan. Henvendelse til Finn Rønne, mobil: 30952729, E-mail: finn@dbi.edu. LIV I TROEN NR. 2 2019 3