Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 32

Cerro Rico – det rige bjergs forbandelse Af Bettina Gram og Gitte Pedersen Primære fag: Historie Samfundsfag Sekundære fag: Ved den sydøstlige del af Bolivias højslette Altiplano knejser bjerget Cerro Rico med sine 4.800 m.o.h. over den lidt triste mineby Potosí. Cerro Rico minder konstant byens indbyggere om både de ufattelige rigdomme, bjerget har skabt, og om de millioner af menneskeliv, det har taget igennem århundreders minedrift. Bjerget, der engang var verdens rigeste og forsynede Europa med velstand, synger måske på sidste vers. Sådan begyndte det Med spaniernes erobring og kolonisering af Bolivia i 1538 indledtes et vanvittigt sølveventyr, hvor enorme mængder sølv blev udvundet og skibet over Atlanten til den spanske konge. Spanierne var dog ikke de første til at udvinde sølvet. Mindst 400 år før begyndte aymarafolket, som i århundreder levede på højsletten med flokke af lamaer og alpakaer, at forarbejde sølv fra bjergets mange overfladedepoter, som dengang fandtes i rigelige mængder. Naturgeografi Dansk I 1450 erobrede inkafolket, der havde base i Cusco i Peru, aymaraerne og indlemmede dem i inkaimperiet. En legende fortæller, at inkaen Huayna Capac i 1462 kom forbi Cerro Rico og tænkte, at dette smukke bjerg måtte indeholde meget sølv. Han beordrede straks sine folk til at starte sølvudvindingen. Huayna Capacs folk gik med deres redskaber op på bjerget, men så snart de begyndte at arbejde, hørte de en voldsom torden og en truende stemme, der sagde: “Udvind ikke sølvet på dette bjerg, for det er bestemt til andre herrer, som kommer langvejs fra.” Rædselsslagne opgav indianerne deres forehavende. Grundlagde Europas velstand De næste 83 år fik Cerro Rico lov til at hvile og beholde sølvet i sit indre, men fra 1545 og helt frem til i dag har bjerget aldrig haft et roligt øjeblik. Endnu en legende fortæller om genopdagelsen af bjergets sølvrigdomme: En dag i 1544 var indianeren Diego Huallpa, som var i tjeneste hos den spanske erobrer kaptajn Juan de Villarroel, ude at lede efter sine lamaer og valgte at overnatte på Cerro Rico. Han tændte et bål for at holde varmen. Da han vågnede næste morgen, så han sølvtråde løbe ned ad bjerget sider. I første omgang fortalte han ikke kaptajnen om sin opdagelse, da han ville beholde den for sig selv. Han fortalte den imidlertid til en ven, som sladrede til spanierne. Den 1. april 1545 tog de spanske erobrere Cerro Rico i deres besiddelse og erklærede, at bjerget tilhørte den spanske konge. Spådommen fra 1462 var gået i opfyldelse, der var sandelig kommet “andre herrer” til. Verdens største sølvkilde 32 Samtidig blev byen Potosí grundlagt, i dag en af verdens højest beliggende byer, knap 4.100 m.o.h. I løbet af de følgende 20 år blev Cerro Rico den største kilde til sølv i verden, og det hele tilhørte den spanske konge. For at sikre transporten af sølvet fra Cerro Rico til Europa blev La Paz, Bolivias nuværende hovedstad, grundlagt i 1548. Sølvet blev transporteret på lama- og æselryg fra Cerro Rico til La Paz og videre til havnebyen Lima i Peru, hvor spanierne havde deres hovedsæde. Herfra blev det sejlet til lidt nord for Panama by, lastet af igen og båret på æselryg tværs over Panama-landtangen, for til sidst at blive lastet på den spanske flåde i havnebyerne Portobelo og Nombre de Dios og at blive sejlet til Europa.