Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 23

Frem til Bolivias nationalrevolution i 1952, var de oprindelige folk tvunget til at arbejde på store haciendas (farme). De havde ikke stemmeret og var ekskluderet fra mange skoler, universiteter og statsbygninger, sågar nogle restauranter og offentlige busser og taxaer. Selv efter de oprindelige folk fik juridisk stemmeret og adgang til uddannelse, har de været anset for mindreværdige i et samfund der et samfund der satte pris på hvid hud og europæisk arv. Men i dag ser tingene anderledes ud. Fun fact: Cholita wrestiling on youtube I de seneste år har cholitaerne også valgt at vise deres stolthed og styrke på en mere alternativ måde. Nemlig ved at kæmpe i en boksering. Hver søndag kan man i El Alto, på kanten af La Paz, opleve Cholita wrestling. Altså cholitaer der wrestler mod hinanden i et flot opstillet show, mens tilskuerne hujer, hepper og griner. Inspireret af cholita wrestling og japansk tegnestil udgav Rolando Valdez og Santos Callisaya i 2007 endda en tegneserie med navnet Súper Cholita. Hendes superkræfter stammer fra det hellige tempel Tiwanaku, og hendes fornemmeste opgave er at hjælpe de fattige. Hun har stærke holdninger, hader imperialisme og korrupte politikere og er ikke bange for at bruge mindre lovlige taktikker for at hjælpe. 23 Organisationer, der kæmpede for de oprindelige folks rettigheder begyndte at vinde magt og udvise større politisk gennemslagskraft op gennem 1950’erne, særligt efter revolutionen i 1952. Organisationerne var hovedsagligt ledet af bønder fra landdistrikterne, og deres kamp for anerkendelse kulminerede i 2006, da Evo Morales blev valgt præsident. Evo Morales er aymara, og landets første præsident der tilhører de oprindelige folk. Evo Morales har i spidsen for sit parti, Movimiento al Socialismo (MAS), haft særligt fokus på kvinder og oprindelige folk ved gennemførslen af nye love, i et forsøg på at komme af med fortidens forskelsbehandling og skabe større lighed i landet. Cholitas: stolthed og fordom Cholitaerne er oprindelige folk, af primært aymara og quechua afstamning. Deres tøj stammer tilbage fra kolonitiden, hvor spanierne efter sigende tvang ”indianer” kvinderne til at gå i kjoler med europæisk design og snit, ved at forbyde brugen af traditionelle klæder. Tvangen på trods, tog de allerede dengang den nye stil til sig, og gjorde den til deres egen. Cholitaerne var hårdt ramt af landets generelle diskrimination af de oprindelige folk. De skilte sig ud fra mængden med deres farverige og særegne klæder, og deres køn holdte dem fastholdt i jobs som bønder på landet eller tjenestefolk for de rigere hvide i byerne. Men den politiske forandring, der har fulgt med Evo Morales, har også sat sine spor, når det kommer til cholitaernes sociale status. I dag studerer mange på universitetet, arbejder i ministerier, banker og advokatfirmaer og nogle er sågar værter på både tvog radioprogrammer. Alle iført de farverige klæder. Selvom mere moderne trends har ramt landet, har cholitaerne formået at holde fast i de traditionelle klæder, der i dag er et udtryk for kulturel stolthed. Gamle som unge, rige som fattige har taget moden til sig. Cholitaerne oplever i dag stor anerkendelse i Bolivia, og bærer deres traditionelle dragter med stor selvtillid. Det er sågar blevet trendy at være cholita. Hvert år afholdes der nu modeshows med cholita fashion, og der udgives endda et cholita modemagasin, der ligesom danske modemagasiner, følger og holder folk opdateret om de nyeste trends. For ligesom trends og sæsoner skifter for alle andre, er det samme tilfældet for cholitaerne. Men det er ikke billigt at erhverve sig et fuldt outfit, det er noget der bliver sparet sammen til længe eller arvet fra ældre generationer. Men flere og flere kvinder prioriterer at vise deres kulturelle arv i deres påklædning, og er et tydeligt tegn på at tiderne ændrer sig for de oprindelige folk. Cholitaerne fylder mere og mere i gadebilledet, og er i dag det absolutte billede på hvordan tradition og modernitet går hånd i hånd i Bolivia.