Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 23
Frem til Bolivias nationalrevolution i 1952, var de oprindelige folk tvunget til at arbejde på store haciendas (farme). De havde ikke stemmeret og var ekskluderet fra mange
skoler, universiteter og statsbygninger, sågar nogle restauranter og offentlige busser og
taxaer. Selv efter de oprindelige folk fik juridisk stemmeret og adgang til uddannelse,
har de været anset for mindreværdige i et samfund der et samfund der satte pris på
hvid hud og europæisk arv.
Men i dag ser tingene anderledes ud.
Fun fact:
Cholita wrestiling on youtube
I de seneste år har cholitaerne
også valgt at vise deres stolthed
og styrke på en mere alternativ
måde. Nemlig ved at kæmpe i en
boksering. Hver søndag kan man i
El Alto, på kanten af La Paz, opleve
Cholita wrestling. Altså cholitaer
der wrestler mod hinanden i et flot
opstillet show, mens tilskuerne
hujer, hepper og griner.
Inspireret af cholita wrestling og
japansk tegnestil udgav Rolando
Valdez og Santos Callisaya i
2007 endda en tegneserie med
navnet Súper Cholita. Hendes
superkræfter stammer fra det
hellige tempel Tiwanaku, og
hendes fornemmeste opgave er at
hjælpe de fattige. Hun har stærke
holdninger, hader imperialisme
og korrupte politikere og er ikke
bange for at bruge mindre lovlige
taktikker for at hjælpe.
23
Organisationer, der kæmpede for de oprindelige folks rettigheder begyndte at vinde
magt og udvise større politisk gennemslagskraft op gennem 1950’erne, særligt efter
revolutionen i 1952. Organisationerne var hovedsagligt ledet af bønder fra landdistrikterne, og deres kamp for anerkendelse kulminerede i 2006, da Evo Morales blev
valgt præsident. Evo Morales er aymara, og landets første præsident der tilhører de
oprindelige folk. Evo Morales har i spidsen for sit parti, Movimiento al Socialismo
(MAS), haft særligt fokus på kvinder og oprindelige folk ved gennemførslen af nye
love, i et forsøg på at komme af med fortidens forskelsbehandling og skabe større lighed i landet.
Cholitas: stolthed og fordom
Cholitaerne er oprindelige folk, af primært aymara og quechua afstamning. Deres tøj
stammer tilbage fra kolonitiden, hvor spanierne efter sigende tvang ”indianer” kvinderne til at gå i kjoler med europæisk design og snit, ved at forbyde brugen af traditionelle klæder. Tvangen på trods, tog de allerede dengang den nye stil til sig, og gjorde
den til deres egen. Cholitaerne var hårdt ramt af landets generelle diskrimination af de
oprindelige folk. De skilte sig ud fra mængden med deres farverige og særegne klæder, og deres køn holdte dem fastholdt i jobs som bønder på landet eller tjenestefolk
for de rigere hvide i byerne.
Men den politiske forandring, der har fulgt med Evo Morales, har også sat sine spor,
når det kommer til cholitaernes sociale status. I dag studerer mange på universitetet,
arbejder i ministerier, banker og advokatfirmaer og nogle er sågar værter på både tvog radioprogrammer. Alle iført de farverige klæder.
Selvom mere moderne trends har ramt landet, har cholitaerne formået at holde fast i
de traditionelle klæder, der i dag er et udtryk for kulturel stolthed. Gamle som unge,
rige som fattige har taget moden til sig. Cholitaerne oplever i dag stor anerkendelse
i Bolivia, og bærer deres traditionelle dragter med stor selvtillid. Det er sågar blevet
trendy at være cholita. Hvert år afholdes der nu modeshows med cholita fashion,
og der udgives endda et cholita modemagasin, der ligesom danske modemagasiner,
følger og holder folk opdateret om de nyeste trends. For ligesom trends og sæsoner
skifter for alle andre, er det samme tilfældet for cholitaerne. Men det er ikke billigt at
erhverve sig et fuldt outfit, det er noget der bliver sparet sammen til længe eller arvet
fra ældre generationer. Men flere og flere kvinder prioriterer at vise deres kulturelle
arv i deres påklædning, og er et tydeligt tegn på at tiderne ændrer sig for de oprindelige folk.
Cholitaerne fylder mere og mere i gadebilledet, og er i dag det absolutte billede på
hvordan tradition og modernitet går hånd i hånd i Bolivia.