Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 20

Modernitet og tradition i Bolivia… udviklingen af kapitalisme, industrialisering, urbanisering og sekularisering (frigørelse fra det religiøst baserede samfund). Fra 1980’erne har sociologer talt om, at vi nu lever i et postmoderne eller senmoderne samfund. Dette samfund er blandt andet karakteriseret af en stigende globalisering, hvor verden bliver mere og mere ens: Vi køber de samme produkter verden over fra de samme transnationale selskaber. Det moderne samfund står i kontrast til det traditionelle samfund, hvor mennesker lever efter forfædrenes skikke og traditioner. Bolivia er et moderne samfund i den forstand, at landet er i besiddelse af de institutioner, der betegner moderne samfund. Samtidig holder de mange indianske grupper fast i deres traditioner, skikke og kosmovision (tanken om, at alt er i harmoni). På trods af at de indianske grupper holder fast i deres traditioner, lever de ikke adskilt fra den moderne verden. De bruger også moderne kommunikationsmidler som mobiltelefoner, internet og tv. Quinoa Planten quinoa dyrkes i højlandet i Bolivia og Peru. Dens små frø er næringsrige og indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for vores ernæring. Boliviansk mad er blevet verdensberømt De oprindelige folks traditionelle spise, quinoafrøene, har fået en stor renæssance i Bolivia og resten af verden, hvor den er blevet en eftertragtet fødevare. Planten quinoa minder lidt om en risplante, og den er blevet dyrket af indianerne på højsletten i århundreder. Med spaniernes erobring af Bolivia i 1532 blev quinoa foragtet, og spanierne kaldte den hånligt ‘indianerføde’. Fattige bolivianere har i vid udstrækning ernæret sig af quinoa, som er meget sund og næringsrig. Traditionelle bolivianske fødevarer som blandt andet quinoa er også i gryderne hos kokkeeleverne i Madskolen, ‘Melting Pot’, og på menuen i gourmetrestauranten GUSTU i hovedstaden La Paz. Madskolen og GUSTU er et samarbejde mellem den danske kok Claus Meyer og IBIS. Madskolen skal uddanne unge fra fattige familier, unge som ellers ikke ville have en mulighed for at få en uddannelse. Mange i Bolivia er under- eller fejlernærede, så tanken med Madskolen er at udbrede kendskabet i befolkningen til gode bolivianske produkter, som mange har glemt til fordel for kalorierig junkfood som for eksempel burgere og pommes fritter. Uddannelseskoordinator i Madskolen, Coral Ayoroa, fortæller: “I restaurant GUSTU arbejder vi kun med bolivianske fødevarer, her er det ikke muligt at få noget som ikke er dyrket i Bolivia. Også vin og alkohol er boliviansk. Hvis der fx kommer en gæst og vil have et glas whisky, kan vedkommende ikke få det, for whisky er ikke boliviansk. I stedet kan vi servere en Singani (boliviansk snaps).” Coral fortæller videre, at det er vigtigt for eleverne på Madskolen at lære om og få respekt for de bolivianske produkter, for det giver dem stolthed over at være bolivianere. 20