Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 17

De unge ansvarlige Af Anders Graver Primære fag: Spansk, Dansk Sekundære fag: Samfundsfag Byen syner ikke af meget. Colchani består af en samling huse af smuldrende lerblokke langs nogle togskinner. Den ene vej forbinder de byen med forskellige udvindingspladser for mineraler et stykke ude på saltsletten, og mod vest fører skinnerne over bjergene mod Chile. På murene er der malet farvestrålende slogans for præsidenten Evo Morales. Når turisterne fra Japan, Holland og USA efter frokost forlader hovedgaden og boderne med hjemmestrikkede lamauld-sweaters i deres landrovers, falder byen tilbage i sin slummer efter en kortvarig heftig aktivitet. Men Colchani huser med sine 1.800 indbyggere også distriktets eneste offentlige ’Secundario’ eller gymnasium. De unge er i nogle tilfælde rejst langt for at trække i det mørkeblå træningstøj, som er den officielle skoleuniform sponsoreret af regeringen. De er motiverede og glade for overhovedet at have fået muligheden for at studere. Historie Naturgeografi SE VIDEOEN… … og bliv ført med til Salar de Uyuni, saltsletten hvor verdens største forekomst af lithium findes. Få historien om udvindingsindustrien i Bolivia, og hvorfor det er så vigtigt for bolivianerne selv at udvinde og tjene pengene på lithiummet. Lær også folkene, der bor og arbejder omkring saltsletten, at kende og se hvordan de indtil nu har tjent penge på salten. SA LA R DE UYUNI MA S TER 2 COLOR TH1 Click for at se i fuldskærm på youtube Fremtiden med lithium Saltsletten betyder meget for dem, der bor i nærheden af den. Alle taler om den, forholder sig til den, elsker den. En del af de unge har familiemedlemmer, der arbejder med saltet, og der er mange, der på den ene eller anden måde er involveret i forretninger eller virksomheder, hvis primære målgruppe er turister. Hoteldrift, guides, restauranter, souvenirs. ”Der er så smukt i regntiden, så spejler himlen sig i det våde salt, og det er som at gå inde i et billede af universet”, siger Rosa Yucra henført om de årlige oversvømmelser i januar. I klassen ved de ikke meget konkret om lithium. Jorge Luiz Huarachi på 16 har ikke desto mindre en skarp analyse af, hvad det kunne betyde, hvis der kommer en form for lithium-eventyr. 17