Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Lithium – Fra ressourceforbandelse til grøn omstil | Page 13

Grøn omstilling og lithium-forbindelsen Af Anders Graver Primære fag Naturgeografi Samfundsfag Sekundære fag Historie Hvad er grøn omstilling? Betegnelsen ’grøn omstilling’ dækker hovedsagligt over skiftet fra fossile energikilder som kul, olie og gas til vedvarende energikilder som vind- og solenergi. De vedvarende energikilder er, i modsætning til de fossile, kendetegnet ved ikke at have begrænsede reserver. Skiftet til grøn energi kan nedbringe CO2-udslippet betydeligt og være med til at begrænse klimaforandringerne. Men begrebet ’grøn omstilling’ rummer også en vision for en renere verden uden forurening og en bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer. I Danmarks finanslov for 2015 er der på nationalt plan afsat 1,6 milliarder kroner fra 2015-2018 til grøn omstilling og klimatiltag, hvor størstedelen af beløbet går til en ny letbane i Aalborg1. I København Kommunes anslår man, at kommunens 2025 klimaplan vil koste omkring 2,7 milliarder kroner at gennemføre i perioden fra 2013-2025. Kemi Argumenterne for grøn omstilling er mange. Det mest gængse er et spørgsmål om bæredygtighed. I Danmark er det derfor et erklæret mål2 at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, af hensyn til både klima og begrænsede ressourcer. Målet bygger på tanken om at vi i nutiden skal tage ansvar for vores handlinger, fordi de potentielt kan ramme fremtidige generationer. Et af de helt store politiske områder, når det kommer til grøn omstilling, er transportsektoren. Person- og varebiler står i dag for mere end 2/3 af CO2udledningen fra den danske transportsektor. Derfor har staten sat flere forsøgsprojekter i gang med elbiler, som en måde at udfase de fossile brændstoffer. I København har man i den forbindelse netop bestemt sig for at opjustere den eksisterende elbilpark med op til 250 elbiler i løbet af 2015 – et eksempel mange andre kommuner regner med at følge. Fun fact I København er der i dag 226 elbilpladser og 129 ladestandere i København www.kk.dk/elbiler Antallet af elbiler i DK: www.danskelbilalliance.dk/Statistik/ Bestand_modeller.asp 13 Drømmen om en dansk elbil Hope Whisper var det første rigtige danske forsøg på fremstilling af e