Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) - Page 8

Der er en del elever med autisme og Aspergers syndrom, som af forskellige grunde ikke har diagnoser eller modtager støtte i skolen, men hvis vanskeligheder ville kunne medføre en diagnose, hvis de blev undersøgt. Desuden er der mange børn, hvis sociale evner ligger under det normale, men ikke helt så lavt som hos børn med autisme og Aspergers syndrom. Som lærer kan man derfor uden vanskeligheder bruge den indsigt som ”Kan I forstå mig?” giver, også uden at have en elev med autisme eller Aspergers syndrom i klassen. Højt fungerende elever med autisme I mange bøger om børn og om autisme kan man læse, at 75 % af alle børn med autisme er mentalt retarderede. Dette var gældende indtil 1992, hvor den gruppe børn, vi taler om, blev udvidet. Man begyndte ved den tid at bruge diagnosen Aspergers syndrom, og man talte også om højtfungerende mennesker med autisme. I 1994 blev diagnosemanualen ICD-10 udnævnt til den officielle diagnoseliste i Danmark, og den gruppe elever, som Sofie tilhører, blev anerkendt som havende en funktionsnedsættelse. Siden da er der sket meget med undervisnings- og behandlingsmetoder, og livskvaliteten for mange børn og unge med autisme og Aspergers syndrom er blevet tydeligt forbedret. Fælles for diagnosekriterierne ved autisme og Aspergers syndrom er afvigelser omkring gensidigt socialt samspil, kommunikationen samt fleksibilitet, særinteresser og/eller stereotyp (gentagelsespræget) adfærd. Forskellen mellem autisme og Aspergers syndrom er i princippet, at mennesker med Aspergers syndrom ikke er præget af alvorlige, sproglige vanskeligheder. De bruger dog ofte sproget anderledes and andre og kan være meget konkrete i deres sprogopfattelse og sprogbrug og eventuelt meget mimikløse (amimiske). I praksis får børn ofte diagnosen Aspergers syndrom, hvis de undersøges, efter at de er fyldt 6 år, mens der er en tendens til, at børn, der udredes før de er fyldt 6 år, får diagnosen autisme. Man kan godt mene, at forskellene mellem et barn med Aspergers syndrom og et normaltbegavet barn med autisme kan være svære at få øje på. ”Kan I forstå mig?” kan derfor bruges til at give en forståelse for begge disse grupper, da de ting, Sofie kommer ind på, er fælles for diagnoserne. Begavelsesniveauet spiller en stor rolle i forhold til, hvordan et barn med en autisme- eller Aspergerdiagnose klarer sig. Jo større begavelsesmæssige vanskeligheder, jo tidligere ser omgivelserne, at der er noget specielt med barnet. Velbegavede børn med autisme og Aspergers syndrom kan klare sig ret langt ind i skolealderen, før de sociale krav bliver for store for dem. Generelt er det også almindeligt, at behovet for støtte og forståelse øges med alderen. Jo ældre et barn med autisme eller Aspergers syndrom bliver, jo sværere bliver det at klare sig socialt, fordi kammeraterne udvikler sig, og kontrasten til børn og unge uden vanskeligheder derfor bliver større. Typer Autisme og Aspergers syndrom hos elever i folkeskolen kan vise sig lidt forskelligt. Der er mange ligheder mellem børnene, men de kan ved første øjekast fremstå på en af to måder, som beskrevet af den engelske forsker Lorna Wing : • Man er meget isoleret og er passiv i kontakten. Man har svært ved at tage initiativer og lever lidt i sin egen verden. Mange beskriver, at disse børn ikke virker, som om de har behov for andre mennesker. 10