Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) - Page 19

Side 49 Hvad er det Sofie fortæller om sine bedsteforældre? Hvis du skulle fortælle om dine bedsteforældre, ville du så fortælle om nogle andre ting end Sofie gør? Sofie fortæller kun, at hendes farmor har et badekar, som hun får lov at bade i. Om sin mormor og morfar fortæller Sofie, at de har et skab med slik i, og at det (at der er slik i skabet) er hyggeligt. Sofie har svært ved at sige noget personligt om sine bedsteforældre, f.eks. at farmor er sød, og at mormor og morfar er rare. Det er lettere for Sofie at fortælle ud fra noget helt håndgribeligt (noget man kan røre ved). Side 51 Hvorfor tror du, at Sofie glæder sig til at blive gammel og pensioneret? Sofie har svært ved at forestille sig, at hun kan tage en uddannelse og klare et arbejde. Sofie vil være i stand til at tage en uddannelse, når hun bliver ældre – og hun vil måske være i stand til at klare et arbejde engang. Men problemet lige nu er, at Sofie ikke kan bruge forestillingsevnen til at skabe sig et billede af, hvad der kan lade sig gøre. Sofie kan kun skabe et billede af noget, som hun kender, og som hun ved fungerer godt. Og dét er at være hjemme sammen med sin kat. Side 53 Hvad kan Sofies klassekammerater gøre for at hjælpe hende med at forstå dem? De andre børn kan forklare Sofie med ord, hvordan de tænker og føler, og hvad det betyder, når de bruger kropssprog. De kan også hjælpe Sofie ved at forklare, hvad de ting, hun siger og gør, får dem til at føle og tænke. 21