Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) - Page 11

skriver en stil om dinosaurer eller damplokomotiver, eller hvad der nu optager eleven. Hvis man støtter eleven i at få udarbejdet dispositionen, vil opgaven virke mere overskuelig. Det er generelt uhyre vigtigt at strukturere skoledagen kraftigt. Man kan for eksempel strukturere et stort frikvarter ved i starten af frikvarteret at tale med barnet om, hvad barnet vil lave. Mange elever med autisme har svært ved at tage initiativer, og de bruger frikvartererne på at gå rundt og se, hvad der foregår, hvilket kan medføre, at de involveres i konflikter. Ved at hjælpe barnet med at få en aktivitet i gang, kan man undvige, at han eller hun går planløst rundt og eventuelt tiltrækkes af uro og ballade. Elever uden vanskeligheder har svært ved at gennemskue en elev med autismes virkelige motiver og intentioner, da man generelt tillægger andre motiver og intentioner, der svarer til, hvad man selv ville have i en lignende situation. Elever uden vanskeligheder er i stand til at tænke og handle strategisk, mens handlinger hos elever med autisme ofte ikke har noget skjult mål; deres motiver ligger meget tæt på deres handlinger. De forskellige måder at handle og reagere på kan øge risikoen for misforståelser og konflikter mellem eleven med autisme og eleverne uden vaskeligheder. Der er erfaring for, at mange konflikter i frikvarterer kan undgås, når en del af elevens støtte bruges i disse ustrukturerede situationer. Elever i folkeskolen i dag oplever ofte, at konflikter fylder meget i hverdagen. Ofte bruger man meget lektionstid i skolens første år på at rede konflikter ud, og ofte tager man elever, der har været i konflikt, til side, så de kan tale konflikten igennem. Elever med autisme eller Aspergers syndrom har svært ved at tale om konflikterne, lige når de er overstået. Det er ofte en god idé at vente til dagen efter. Ligeledes har de tit svært ved at tale en konflikt igennem, hvis de andre involverede i konflikten er med. Det er derfor en fordel, at man tager konfliktevalueringen med eleven individuelt. Man kan med fordel bruge værktøjer som KAT-kassen og Carol Grays tegneseriesamtaler i samtaler med elever med autisme eller Aspergers syndrom og på den måde udvide elevens muligheder for at undgå konflikter på sigt. Derudover er det vigtigt at påpege, at elever med autisme og Aspergers syndrom har perceptuelle vanskeligheder, som indebærer, at de opfatter berøring anderledes end andre. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en fysisk konflikt opleves anderledes for disse elever. For eksempel er det for de fleste elever med autisme eller Aspergers syndrom svært at udholde at blive fastholdt, og de kan derfor reagere meget kraftigt på begrænsninger i deres bevægelsesfrihed. Man bør derfor altid undgå at gribe fysisk ind overfor elever med autisme eller Aspergers syndrom, men hellere aflede eleven, hvis det er muligt. Endelig er det vigtigt at forstå, at mange elever med autisme og Aspergers syndrom bruger uanede mængder energi på at tilpasse sig en utroligt uforudsigelig og krævende hverdag og på at fordøje mange for dem usammenhængende informationer og indtryk. Det er ikke usædvanligt, at elever med autisme lettere bliver trætte end andre elever. Det er nødvendigt, i videst muligt omfang, at tilpasse kravene til eleven samt at tydeliggøre forventninger og ønsker, sådan at eleven ikke overvældes, men i stedet oplever sig tryg ved lærerens guidning i en ellers uoverskuelig hverdag. Enkle støttesystemer som skemaer, huskelister og lignende autismerelevante, pædagogiske redskaber kan betyde en afgørende forskel, der sikrer, at eleven får frigjort de fornødne ressourcer i hverdagen, så der opnås overskud til udvikling, indlæring og sociale aktiviteter. 13