Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) - Page 10

Ofte opleves infleksibiliteten som den største udfordring i forhold til skolegangen. Eleverne har brug for meget forberedelse, og man kan som lærer ikke tage forbehold for alle mulige hændelsesforløb. Ofte udvikles konflikter ved, at eleven har en forestilling om, hvad der skal ske, og så sker der noget andet. Eleven vil så prøve at påvirke situationen, så den bliver, som han eller hun har tænkt sig, hvilket kan indebære krav til kammerater eller lærere, som de ikke er indstillede på at leve op til. Vanskelighederne med at koble følelser og erfaringer sammen som grundlag for at foretage valg kan man bedst kompensere for ved at have et antal faste handlestrategier, som man kan vælge imellem. Nødplaner og faste støttepersoner, man altid kan vende sig til er også godt. Pædagogiske overvejelser Den største udfordring for en lærer til en elev med autisme eller Aspergers syndrom er at forstå, hvordan verden ser ud inde fra elevens hoved. Elevens empatiforstyrrelse smitter; det er ligeså svært for andre at forstå dem, som det er for dem at forstå andre. ”Kan I forstå mig?” er derfor vigtig både for lærere og elever. Sofie giver et godt indblik i, hvordan verden opleves af et skolebarn med autisme. Det kan virke uforståeligt, at elever med autisme eller Aspergers syndrom ikke altid reagerer på kollektive beskeder. Det er vigtigt, at man forstår, at dette ikke skyldes uvilje, men en manglende evne til at opleve sig selv som en del af et fællesskab. Man kan for eksempel ikke forvente, at en elev med autisme formår at skrive lektierne op i lektiebogen, når klassen får besked på det. Det kan være godt at få indarbejdet nogle rutiner i skoletimerne, sådan at de for eksempel altid starter med, at læreren hjælper eleven med at finde de rigtige bøger frem og altid slutter timen af med at sikre sig, at lektiebogen er korrekt udfyldt. Når man som lærer forstår, hvad der driver og motiverer et barn, er man i stand til at undervise det. Hos almindelige elever er dette ikke svært; vi har alle været børn og elever en gang, og vi kan derfor bruge vore egne erfaringer, når vi skal forstå eleverne. Vi har dog sjældent været en elev med autisme eller Aspergers syndrom, og derfor har vi for få referencepunkter i forhold til disse elevers motiver og oplevelsesverden. Der kan derfor være en tendens til, at man kommer til at tillægge eleverne motiver og intentioner, som svarer til normalbørns motiver og intentioner i en lignende situation. Det kan for eksempel være, at man oplever, at barnet vil manipulere sig til fordele i forhold til andre børn. Det er vigtigt at vide, at børn med empatiforstyrrelser sjældent er i stand til at manipulere andre, da det kræver en høj grad af indsigt i, hvad der