Kan I forstå mig ? Kan I forstå mig ? (2005) | Page 43

Jeg har en meget tung dyne, som er fuld af kugler, der er ligesom små bolde. Det er, fordi min hud føler anderledes end andres hud. Kuglerne hjælper min hud til at føle mere rigtigt. Før jeg fik min kugledyne, kunne jeg ikke holde ud, hvis andre sad for tæt på mig. Eller hvis nogen rørte mig, uden at jeg var parat. Jeg kom nogle gange til at slå andre, hvis de rørte mig, fordi det føltes væmmeligt. Jeg kan bedst lide blødt tøj, som man ikke kan mærke, at man har på. Der er meget tøj, der er irriterende mod huden. Jeg kan også blive frygteligt irriteret over stærkt lys og lugte. Der er nogle lyde og nogle lugte, som gør ondt på mig. Så prøver jeg at komme væk. Så jeg kan koncentrere mig igen. 45