Inspirationskatalog KRASH & CHOPIN DANSER - Page 5

Hvis det er første gang, du skal se en danseforestilling, kan det være en god idé først at se et par forskellige moderne dansevideoer. Fx musikvideoen "Chandelier" med sangerinden Sia og "Vertical Road" med det moderne dansekompagni Akram Khan Company. De kan begge findes på Youtube. Det kan give et godt billede af, hvad moderne dans er og klæde jer på til, hvad I skal være bevidste om, når i sidder i teatermørket.

Se de to videoer og tag stilling til nedenstående. Skriv gerne stikord ned på et papir: (Stikord kan f.eks. handle om)

1.)BEVÆGELSER Tempo (hurtigt/langsomt), Gentagelse (bevægelsestema), Store/små bevægelser, Ensemble/duet/solo.

2.)KVALITET I BEVÆGELSERNE Tunge/lette, Bløde/kantede, Artikulerede/flydende, Direkte /indirekte, Beskrivende, Flow.

3.)MUSIK: Beskriv musikken. Er den fx. dyster, munter, spændingsmættet. elektronisk, symfonisk, jazzet, klassisk? Hvilke instrumenter bruges? Og hvordan spiller instrumenterne sammen med dansen?

4.)VISUELT UNIVERS: kostumer, scenografi, lysdesign. Er forestillingen præget af et visuelt tema? En særlig æstetik?

5.)DANSERNE relationer imellem danserne, antal, soloer/duetter/ensemble, mimik, kropssprog.

6.)STEMNING & UNIVERS Beskriv stemningen i traileren. Er det sjovt, smukt, sørgeligt, abstrakt, farverigt, dystert…?

Lige inden I skal ind i teatret og se KRASH & Chopin Danser:

Hvad forventer du at se?

- Ud fra titlen og forestillingsbillede

- Ud fra tidligere oplevelser med dans eller med Dansk Danserteater

- Ud fra idéer om moderne dans

- Ud fra skolematerialet (beskrivelse af Dansk Danseteater, beskrivelse af moderne dans).

Før Forestillingen