Innovationsreport | Page 9

Designtænkning – en systematisk & intuitiv tilgang til udviklingsprocesser Designtænkning er en overordnet tilgang til at finde nye løsninger. Designtænkning er på mange måder velegnet til at arbejde med udvikling af socialøkonomiske virksomheder, da tilgangen kan bruges til at finde bedre løsninger på sociale udfordringer gennem systematisk analyse, der er baseret på en vekselvirkning mellem menneskelig intuition og rationel analyse. Designtænkning består ikke af konkrete metoder eller redskaber, men er nærmere en bestemt måde at arbejde med udviklingsprocesseri. Designtænkning er en alternativ tilgang til traditionel problemløsning, som er blevet valgt her, da tilgangen er centreret om mennesker. Under designtænkningen findes forskellige metoder og redskaber, som kan være værdifulde at arbejde med, da de kan styrke det strategiske arbejde med udviklingsprocesser. Der vil løbende blive beskrevet forskellige metoder, som du kan tage i brug, når du arbejder med designtænkning. Særligt for sociale iværksættere Særligt for etablerede socialøkonomiske virksomheder Designtænkning kan bruges ved opstart af socialøkonomisk virksomhed, hvor iværksættere undersøger, hvad de ønsker at arbejde med, og hvordan de ønsker at skabe, indfange og levere værdi. I startsfasen kan designtænkning skabe rammer for at undersøge den sociale målgruppes og andre kunders behov; finde gode idéer til, hvordan man kan opfylde de behov og afprøve, om antagelser holder i virkeligheden. Etablerede socialøkonomiske virksomheder kan bruge designtænkning til at kvalificere udviklingsprocesser. Ønsker etablerede socialøkonomiske virksomheder at lave nye tiltag fx udvikling af nye produkter eller metoder, så kan de bruge designtænkning til at systematisere udviklingen af nye tiltag. 9 1