Innovationsreport | Page 68

2 Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller Historien om Baisikeli er et godt eksempel på, hvordan innovativt arbejde med værditilbud og forretningsmodeludvikling kan sikre en bæredygtig integration af social og økonomisk værdiskabelse. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas og designtænkning skulle gerne være en hjælp til dig, som vil udvikle en ny forretningsmodel. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas fokuserer på 10 byggeklodser, som har stor betydning for forretningsmodellen. De 10 byggeklodser udgør ikke alle dele af en socialøkonomisk virksomhed, men er de vigtigste dele af en socialøkonomisk forretningsmodel. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas er lavet – ligesom det originale kanvas – som et redskab, der skal printes ud, så du kan arbejde visuelt med at udvikle forretningsmodeller. De nøglespørgsmål, som løbende er blevet præsenteret, er lavet til at inspirere dig til at nytænke dine idéer. Designtænkning strukturerer arbejdet med udviklingen af konkrete produkter og/eller ydelser, og det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas tydeliggør, hvordan produkter og/eller ydelser hænger sammen med de andre byggeklodser. Der er sjældent en lineær proces, som fører fra udvikling af forretningsmodeller til udvikling af konkrete produkter og vice versa. Udviklingen af konkrete produkter eller ydelser er gensidigt afhængig af udviklingen af forretningsmodellen. Designtænkning kan med fordel bruges til at finde ud af, hvilke produkter eller ydelser du ønsker at udvikle, og hvilke strukturer der passer til forretningsmodellen, men udviklingen af produkter hænger uløseligt sammen med resten af forretningsmodellen. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas har netop til hensigt at tydeliggøre den gensidig afhængighed. Når du har fundet en god og passende forretningsmodel, der skaber synergi mellem sociale og økonomiske hensyn, så kan du arbejde videre med resten af den socialøkonomiske virksomhed fx ved at lave en forretningsplan eller lignende. Her kan der være god hjælp at hente hos Væksthusene eller den kommunale erhvervsrådgivning, som tilbyder gratis rådgivning (se mere under nyttige links). 68