Innovationsreport | Page 64

2 Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller Samarbejde og partnerskaber kan også være en mulighed for at tiltrække filantropiske “kunder”. Virksomheders fokus på deres sociale ansvar (CSR) åbner blandt andet op for nye måder, hvor socialøkonomiske virksomheder kan indgå i partnerskaber med virksomheder på (CSR-partnerskaber)xxvii. Vælger du at udforske muligheder for at tiltrække filantropiske samarbejdspartnere på, er det vigtigt, at du overvejer, hvilken værdi du skaber for dine partnere. Eksempel på CSR-partnerskaber med gensidig værdiskabelse Specialisterne har netop indgået et samarbejde med SAP AG, som er det største europæiske softwarefirma. Samarbejdet går ud på, at Specialisterne skal hjælpe SAP AG med at opbygge kompetencer til at kunne rekruttere og fastholde mennesker med autisme. På nuværende tidspunkt er der foretaget pilotprojekter i Indien og Irland, men i løbet af 2013, vil projektet blive foldet ud til et globalt program. Samarbejdet giver SAP AG mulighed for at opnå deres mission om at få verden til at fungere bedre og forbedre menneskers liv. Samarbejdet giver endvidere SAP AG mulighed for på sigt at forbedre deres konkurrenceevne ved at udnytte mennesker med autismes talenter. Specialisterne opnår en større effekt af deres virke og bedre vilkår for at opnå deres mission om at skabe 1 million jobs til mennesker med autisme foruden, at de får betaling for deres konsulentydelser under projektet. 64