Innovationsreport | Page 62

2 Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller Væsentlige ressourcer Denne byggeklods sætter fokus på de vigtigste ressourcer, som du skal bruge til at skabe værdi for sociale målgrupper og kunder. De væsentlige ressourcer omfatter aktiver, som skal bruges til at opretholde og støtte drift og udvikling af virksomheden. Ved at sætte fokus på ressourcer, så har du også mulighed for at undersøge, om der er mulighed for at udnytte ressourcerne på alternative måder ligesom eksemplet med Nørrebro Teater viste, hvor teatersalene og kunstnere bruges til andre aktiviteter og værditilbud end udelukkende teaterforestillinger. Mødrehjælpens dokumentationssystemer er en væsentlig ressource Mødrehjælpen har udviklet et omfattende dokumentationssystem, der gør, at de kan måle effekten af deres indsatser. Formålet med at dokumentere deres indsatser er at skabe læring, forbedre resultaterne for brugerne og implementere indsatser, der virker i nye sammenhænge. Dokumentationssystemet bliver brugt til at lave resultatbaseret arbejde. Systemet er en stor ressource og er blandt andet en af årsagerne til, at Mødrehjælpen har formået at starte Familiens Hus i partnerskab med kommuner. Forskellige virksomheder har forskellige ressourcer. Det er vigtig at undersøge, hvilke ressourcer der skal bruges til værditilbud, produktion, kanaler og kunderelationer. Det kan være menneskelige, finansielle, fysiske, virtuelle og intellektuelle. Virksomheden Kickstarter.com, som tidligere blev beskrevet, har som væsentlig ressource deres online platform (hjemmeside), hvor fans kan støtte kunstnere og pro jekter. Skovsgård Hotel har blandt andet bygningerne som ressourcer, der gør, at de kan bruge dem til andre ting såsom restaurant og koncertsted og ikke kun hoteldrift. Skovsgård Hotel har også socialfaglige ressourcer, der gør dem i stand til at tilbyde forskellige former for indsatser fx beskæftigelsesindsatser og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Spørgsmål du kan stille dig selv er: • Hvilke nøgleressourcer kræver mine værditilbud? • Hvilke nøgleressourcer kræver produktionen – er der specielle sociale forhold, som skal tages højde for? • Hvilke nøgleressourcer kræver mine kanaler? • Hvilke nøgleressourcer kræver kunderelationerne? • Hvilke nøgleressourcer kræver indtægtskilderne? 62