Innovationsreport | Page 52

2 Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller Specielt for etablerede socialøkonomiske virksomheder: Processen med at finde værditilbud kan hjælpe etablerede socialøkonomiske virksomheder med at sikre vækst og udvikling. Det kan være ressourcekrævende at arbejde intensivt med alle målgrupper på en gang i en travl hverdag. Derfor føler mange socialøkonomiske virksomheder sig nødsaget til at nedprioritere udviklingsarbejdet. Det er vigtigt at lave de rigtige prioriteringer og arbejde intensivt med de kundegrupper, hvor man enten har et svagt værditilbud, eller hvor der er gode udviklingsmuligheder. En kortlægning af kundegrupper og dertil hørende værditilbud kan være et godt udgangspunkt for prioritering, da det kan gøre det klart, hvilke kundegrupper der er størst behov for at arbejde med. Måske er der nogle kundegrupper, som aldrig er blevet aktiveret. Måske er der nogle kundegrupper, som du har svært ved at gøre interesseret i dine tilbud. Kortlægningen kan tydeliggøre dette, og giver dig mulighed for at lave de rette prioriteringer. Stil dig selv de rigtige spørgsmål og brug designtænkning til at nytænke, hvordan du kan løse dine kundegruppers udfordringer og problemer. Figuren ”værdtilbud” bruges i processen til at visualisere og undersøge, hvordan du skaber værdi for dine kundegrupper. Indtjeningskilder Indtjeningskilder handler både om at lave god prisfastsættelse, finde rette måder at tilbyde produkter og ydelser på (nye værditilbud), fuld udnyttelse af ressourcer og finde nye kundegrupper og samarbejdspartnere. Når du arbejder med indtjeningskilder, er der god grund til at være kreativ. Der er ofte mange forskellige muligheder for at sælge produkter og ydelser på andre måder, end du havde forestillet dig. Eksemplet med Xerox viste eksempelvis, at der kan være situationer, hvor markedet ikke er parat til at købe produktet, men det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er efterspørgsel efter produktet. Da Xerox valgte at lease deres printere, så oplevede de pludselig en stor efterspørgsel. Spørgsmål du kan stille sig selv i undersøgelse af indtjeningskilder: • Hvad er dine kunder villige til at betale? • Hvad betaler de på nuværende tidspunkt for lignende produkter/ydelser? • Hvordan betaler de på nuværende tidspunkt? • Hvordan ville de foretrække at betale? • Hvordan kan jeg få mine kunder til at komme tilbage? • Kan jeg udnytte mine ressourcer bedre? • Kan jeg aktivere mine ressourcer ved at opdyrke et nyt forretningsområde? • Kan jeg samarbejde med nogle andre om at skabe nye tilbud? • Hvor meget bidrager hver indtægtskilde til mine overordnede indtægter? 52