Innovationsreport | Page 19

Designtænkning – en systematisk & intuitiv tilgang til udviklingsprocesser Testning, Afprøvning og Tilpasning ”We have to continually be jumping off cliffs and developing our wings on the way down” – Kurt Vonnegut Kernen i denne fase er fremstillingen af prototyper (pilotprojekter) og afprøvning. Det er denne fase, som fører til konkrete produkter, ydelser eller metoder, som kan afprøves og tilpasses. Den fornemmeste opgave er at afdække uforudsete udfordringer i implementeringen og utilsigtede konsekvenser. Fremstillingen og afprøvningen af prototyper tydeliggør ofte fejl og mangler. Fremstillingen og afprøvning af prototyper har blandt andet til hensigt at tydeliggøre, om kunderne er interesserede i at købe det pågældende produkt eller ydelse på den måde, som du ønsker at sælge det. Det kan fx være en undersøgelse af en bestemt lokalisation for en butik eller en test af om produktet lever op til kunders forventninger. Som eksemplet med LifeStraws illustrerede, så kan gode intentioner støde på grundlæggende implementeringsudfordringer, hvis ikke produkter, ydelser og metoder bliver afprøvet og tilpasset i implementeringsfasen. Jo hurtigere du får testet idéer, desto bedre er forudsætningerne for at lave ændringer, uden at det koster mange ressourcer. Du har måske forbehold for at fremstille og afprøve prototyper, da det lyder omfattende og ressourcekrævende. Det behøver det dog ikke at være. I nogle tilfælde er det forholdsvis simpelt at teste antagelser ved at lave en prototype af selve produktet og forretningskonceptet. Drømmen om en ”hjem-grøntsags-bil” En iværksætter havde en idé om at lave en hjem-grøntsags-bil. En bil, hvor man kan købe økologiske grøntsager fra en bil, som kører rundt i beboelsesområder - ligesom den velkendte hjem-is-bil. For at afprøve idéen lejede iværksætteren en bil, købte et par kasser med økologiske grøntsager og kørte et par dage rundt i forskellige villakvarterer. Det var en hurtig, nem og billig måde at afprøve idéen. 19 1