Innovationsreport | Page 110

A Case: Kontutto Kontutto er bygget op om partnerskaber med virksomheder, som ønsker at virkeliggøre deres sociale ansvar og investere i Verdens mest berejste Pølsevogn og de dertilhørende sociale projekter. I Chetpet er der fx investeret i et iværksættercenter på skolen. Virksomheden Flexitron har startet et samarbejde med skolen gennem Fanny og leverer forskellige dele, som iværksættere med den rette træning kan sætte sammen til soldrevne lamper, lygter og fans. Projektet har oplært en person, der oplærer andre – primært de studerende - i at samle disse produkter. Produkterne kan sælges i lokalsamfundet med en mindre fortjeneste. På denne måde kan der potentielt skabes en masse mikro-iværksættere, der kan leve af at samle og sælge disse produkter. Tanken er at dette spredes som ringe i vandet gennem et mindre etableringsbeløb betalt ved hjælp af indsamlingerne hos Pølle. Et andet initiativ Fanny igangsatte i Sydafrika og Indien var at få traditionelle brødopskrifter med hjem fra både bushmen-folket i Sydafrika, og de kasteløse i Indien til en af Kontuttos vigtige partnere siden 2003, L