Case: Kontutto
Udover samtaler med den lokale Copenhagen Goodwill Ambassador, Laura Lykkegaard,
og en lokal fond i Cape Town, FirstChildren Trust, tager Fanny også selv ud og besøger
bushmen-folket. Det mest oplagte for Fanny ville være at oprette en børnehave for de
penge, som Pølle samler ind. Det kunne måske holde den kørende i to eller tre år, men
hvad så bagefter? På den måde, tænker Fanny, at man blot har forskubbet udfordringen
i tid nærmere end at løse de egentlige sociale problemstillinger. I stedet vil hun sammen
med bushmen-folket finde ud af, hvordan man bedst kan skabe sociale forandringer for
dem. Så hun indkalder dem til et møde, og får dem til at sætte ord på de drømme, som de
har for sig selv og deres samfund. De fortæller, at de ville ønske, at de kunne drive erhverv
fx damefrisør eller en take-away restaurant. Der bliver desuden sat ord på primære barrierer for at drømmene kan materialiseres. De mangler opstartskapital og kompetencer i
at drive virksomhed.
I fællesskab besluttes dels at igangsætte workshops med kompetenceforløb og dels at
etablere mikrolån uden renter, så bushmen-folket kan igangsætte de virksomheder, der
kan virkeliggøre deres drømme. Til gengæld for rentefri mikrolån aftales at en andel af et
potentielt økonomisk overskud gives til driften af en lokal børnehave, samt at de med deres kompetencer hjælper børnehaven løbende. Denne hjælp er uafhængig af et overskud
og kan derfor igangsættes og bringe værdi til børnehaven med det samme. De tilbagebetalte mikrolån vil desuden blive geninvesteret i samfundet. En måneds workshop i 2011
resulterer i opstart af ni virksomheder, hvoraf syv stadig eksisterer i dag, men kører på
et lavt niveau. Virksomhederne mangler el, hvorfor næste skridt er at installere el i nogle
fælles bygninger, der kaldes Kalahari Mall.
Låntagerne har modtaget træning i bogføring og regnskab, og de fleste er begyndt at betale af på deres mikrolån. Fanny understreger vigtigheden af, at deltagerne opnår højnet
selvrespekt, respekt, færdigheder samt nye muligheder med den ny viden. Noget ingen
kan tage fra dem igen, selv hvis deres virksomheder igen må lukke.
Indien
Fanny sammenligner projektet i Chetpet, Indien med det hun etablerede i Sydafrika. Formålet er det samme. Nemlig at plante et frø, vande det og lade det gro. At etablere noget
lokalbefolkningen kan bygge videre på, så de kan udvide og selv plante flere frø.
I Chetpet blev der også iværksat workshop og omkring 75 mennesker dukkede op. I Indien var det primære udtrykte behov for de allerfattigste i området en ko. Hvis familierne
kom i besiddelse af en ko kunne de løfte sig op over fattigdomsgrænsen. Med investeringer fra pølsevognsbesøgende i Liechtenstein, Smukfest i Danmark og selve rejsen i Indien, lykkedes det at etablere 10 mikrolån uden rente, der har givet 10 familier en ko hver.
Familierne bruger pengene til den daglige mad, børnenes uddannelse, udgifter til læge og
anden gæld. Gennem dette oplever deltagerne en større respekt, selvtillid og selvrespekt.
Et lille overskud går til den tekniske skole Codep ITI i Chetpet, som er omdrejningspunktet for at skabe social forandring for flest mulig. Den tekniske skole, som er rettet mod
områdets fattigste drenge, har genmem NGO´en Xchange Aid blandt andet fået doneret
soldrevne vandpumper til rent drikkevand, soldrevet vandingssystem til at dyrke jorden og
en service station af Grundfos. Deres landbrug bruges til elevernes mad, men potentielt
også som indtægtskilde.
Udover rentefri mikrolån til køer er Pølles indsamlede penge gået til køb af værktøj og
markedsføringsmateriale til den etablerede Service Station. Den har været i gang siden
og giver et værdifuldt praktisk læringsrum til de studerende på skolen, indblik i at drive en
lille virksomhed og et økonomisk overskud, der går til udvikling af Service stationen og til
drift af skolen.
109
A