Innovationsreport | Page 100

A Case: Props & Pearls Målet for projektet er at starte en bevægelse, hvor patient empowerment bliver en realitet, så kvinders egne ressourcer bliver udnyttet optimal. Projektets målsætning er at reducere angst og øge handlekraft ved at anerkende og velkomme kvinders spørgsmål samt ved at give let adgang til viden omkring centrale spørgsmål. Hjemmesiden vil også give behandlere ny indsigt i kvindernes informationsbehov og således kunne inspirere behandlermiljøet til nye måder at invitere, anerkende og besvare spørgsmål på. Og hvem ved – måske kan nye spørgsmål føre til nye løsninger? Social innovation og formidling til kvinder som kernekompetencer Props & Pearls’ kernekompetencer er: * at udvikle nye løsninger, der appellerer til kvinder, baseret på kvindernes uopfyldte behov. Der er som oftest tale om løsninger, hvor der ikke har været tilbud tidligere. Props & Pearls var fx de første til at introducere bækkenbundstrænere og hormonfrit præparat til vaginal tørhed i Danmark. Og for Odense Universitets Hospital udviklede de som noget nyt et kit af hjælpemidler og vejledninger til kvinder, der var strålebehandlede i underlivet. * at formidle viden og inspirere til ”hjælp til selvhjælp” på kvindernes præmisser. Props & Pearls bruger et sprog og et udtryk, som ligger langt fra sundhedssystemets og tættere på ”kvindeverdenen”, selvom der ofte er tale om relativt tungt sundhedsstof, der skal formidles. Props & Pearls definerer sig selv som en bevægelse, der faciliterer sociale forandringer ved at formidle viden, men hvor det er kvinderne, som selv skaber den endelige sociale forandring. Ved at indarbejde videns opsamling og formidling i forretningsmodellen, så arbejder Props & Pearls med at: • • • sikre at deres produkter eller ydelser matcher brugerenes efterspørgsel. bruge det til at udvikle nye produkter eller ydelser. bruge det til at påvirke andre organisationer, institutioner eller systemer. Det særligt innovative ved Props & Pearls er, at de arbejder strategisk med indsamling og brug af viden. De kombinerer deres direkte kontakt med deres sociale målgruppe med indsamling og analyse af international forskning. Den viden som Props & Pearls opnår, viderebringer de både til de enkelte kunder, som kommer ind i deres butik, gennem hjemmesider og kampagner til de mange, men de kontakter også institutioner (hospitaler mv.) for at ændre uhensigtsmæssige systemer. 100