HOUSE OF PERFORMANCE || E-MAGASIN SEPTEMBER 2014 | Page 34

SPORT || FREMTIDENS TRÆNER Ledelse er cheftrænerens største opgave Den moderne cheftræner skal kunne meget mere end at skabe sportslige resultater. I kraft af at sportsvirksomhederne vokser og udvikler sig, bliver cheftrænerens job mere kompliceret. Tekst: Erik Suhr Foto: Christoffer Håkansson & Arkiv R ollen som cheftræner bliver mere og mere omfattende. I dag forventes det, at cheftræneren i langt højere grad end tidligere er udstyret med ledelseskompetencer, som rækker et godt stykke ud over det, der foregår på banen. “ Hvordan skal trænernes ellers kunne løfte deres eget niveau, hvis de ikke bliver udfordret og arbejder med deres kompetencer? Det er i virkeligheden de samme ting, som trænerne forventer af spillerne, som gælder for dem selv i rollen som træner Det er vanskeligt at give en konkret opskrift på, hvad der skal til for at få succes som cheftræner. Trænerne har vidt forskellig baggrund og mens nogle henter erfaring fra en lang karriere som professionel fodboldspiller, har andre en mere akademisk baggrund at trække på. ”Trænerjobbet er en speciel konstruktion. Det er et mellemlederjob med topleder-ansvar. Forstået på den måde, at det er træneren, der står med hele ansvaret, men samtidig står træneren til ansvar overfor bestyrelsen,” siger Mads Winther, partner i rekrutteringsvirksomheden Frontrunner. Magasinet House of Performance – passion and perspectives in sport - har undersøgt, hvordan cheftrænerne i Superligaen er uddannet, og hvilken erfaring de kan trække på i jobbet som cheftræner. I den forbindelse har vi undersøgt, hvilken uddannelse og hvilket erfaringsgrundlag træneren arbejder ud fra. “ Trænerjobbet er en speciel konstruktion. Det er et mellemlederjob med topleder-ansvar. I sæsonen 2013/14 viser det sig hurtigt, at fem ud af 12 cheftrænere har en baggrund som professionel fodboldspiller. Undersøgelsen viser samtidig, at syv af trænerne har en akademisk baggrund. 35