HOUSE OF PERFORMANCE || E-MAGASIN MAJ 2014 MAJ 2014 - Page 4

04 || SPORT TILSKUERE Operation fyld håndboldhallen Århus Håndbold søgte sparring hos Business in sport for at finde frem til en opskrift på, hvordan man skaffer flere tilskuere i NRGi Arena. Tekst: Erik Suhr Foto: Ole Nielsen H vad gør man hvis man har en af Danmarks flotteste haller, et hold som i de seneste sæsoner har været faste deltagere i slutspillet og god opbakning fra det lokale erhvervsliv – men samtidig har en del tomme sæder til hjemmekampene? Det var den udfordring, Århus Håndbold stod over for i begyndelsen af 2013. ”Vi ville gerne have nogle flere folk på lægterne, da vi er overbeviste om, at vi på den måde skaber et bedre totalprodukt for både tilskuere, spillere og sponsorer, hvis der er stemning og opbakning til Århus Håndbold i hallen,” siger direktør i Århus Håndbold, Henrik Lundorff. Århus Håndbold kontaktede derfor Business in sport for at få udarbejdet en løsning, som kunne hjælpe Århus Håndbold med at fylde hallen. ”Det vigtigste for os var, at vi fik skabt en viden om hvad der virker, frem for – som tidligere – at bygge vores aktiviteter på tro og fornemmelser. Et krav fra os, var at tiltagene var konkrete og til at føre ud i livet, da vores tid i Århus Håndbold – som i de fleste andre sportsklubber - er en knap ressource som vi skal have mest muligt ud af,” udtaler det Henrik Lundorff. “ Vi ville gerne have nogle flere folk på lægterne, da vi er overbeviste om, at vi på den måde skaber et bedre totalprodukt for både tilskuere, spillere og sponsorer... Første del af processen var i fællesskab at finde ud af, hvor en indsats ville have størst mulig effekt på antallet af tilskuere i hallen. ”Før vi gik i gang var det vigtigt for os, at definere mål og plan for processen. Det første skridt var at definere hvilken målgruppe, vi kunne rykke mest muligt og