Hobby-Life Hobby-Life, Viborg Messen 2016 - Page 40

40 Kurvefletning Kurve af Peeta Tinay Peetas kurve har alle den brede tykke runde kant foroven, som vi kender fra nogle gamle typer kurvemøbler på ryg og armlæn. Peeta har gennem hendes arbejde med at restaurere denne type møbler udviklet kanten som hendes kendemærke på hendes kæmpekurve, som kan være helt op til 80 - 100 cm i diameter. Som udgangspunkt starter hun altid med naturfarvede peddigrør som bliver klippet i længder og indfarvet inden hun fletter kurven. Kurv med 4 håndtag Mødet med Peeta var fantastisk og det blev nogle meget spændende dage med hende som underviser. Jeg har aldrig mødt en underviser, som var så godt forberedt med hensyn til materialer som Peeta. Hun havde klippet alt i de rigtige længder og indfarvet alt hjemme fra USA, så vi kun skulle koncentrere os om at flette den kurv med 4 håndtag og den flotte fede kant som kurset gik ud på. Det blev 3 dage med koncentreret arbejde, hvor vi kursister fik vores tålmodighed sat på prøve med hensyn til præcision til hver enkelt detalje på den store kurv, som er 50 cm i diameter og 18 cm høj. Peeta lærte os nogle spændende nye muligheder og detaljer i flettearbejdet.