Hobby-Life Hobby-Life, Viborg Messen 2016 - Page 35

35 Kurvefletning Familien Johansson’s kurveeventyr I 1891 slog Carl Johansson fra Tommeboda sig ned i Kvistgård og begyndte at fremstille spånkurve for på denne måde at omgås forbuddet. Hans bror, Per Johansson, var med sin familie draget til Nordtyskland for at lave kurve. I Wolgast lavede Per Johansson kurve til en tysk grossist Ernst Krüger. I 1902 forenedes han med broderen i Kvistgård og den samlede familie startede spånkurvefabrikationen i Allerød ved Lillerød Station. Helt frem til 1970 var der gang i kurveproduktionen. Omkring 1950 har det samlede salg af spånkurve i Danmark ligget tæt på den halve million om året. I Lillerød fremstilledes op til 1950 vel op til 5-700 kurve om dagen. Dette krævede en rationel arbejdsgang, især som arbejdslønninger og træpriserne steg. Så vidt muligt købtes træet i Sverige. Et vandhul skulle derfor rumme hele årets produktion af kurve. Træet opbevaredes i vand for at kunne være friskt når det skulle bruges. Træet skulle udvælges med omhu, afmåles, saves, flækkes, afbarkes, høvles, tilskæres, spånerne optælles. Efter opfletningen og påsætning af de indre og ydre bånd som kaldtes »jourer«, skulle kurven tørres og påsættes hank så bundtes og afsted til salg. Der blev fremstillet 14 forskellige standardstørrelser, den største 55 cm lang, 35 cm bred og 17 cm dyb, den mindste 16 cm lang, 12 cm bred og 7 cm dyb. Spånkurvens endeligt I 1970 stoppede produktionen af spånkurve i Danmark. Spånkurvens storhedstid var forbi. Dens nødvendighed som købmandskurv, bærkurv, æblekurv osv. var forbi. Der var blandt kurvemagerne to typer indvandrere. Sæsonarbejderne og de som slog sig ned fast. Der er også en mellemgruppe, folk som slog sig ned nogle år for så at rejse hjem igen. Det vigtigste har ikke været at lave kurve - men at have et arbejde. For en del blev kurvefabrikken en sluse til det danske samfund. Hvis man i dag er heldig at finde en ny spånkurv til salg er den fremstillet i Polen eller i en af de baltiske lande.