34 Kurvefletning
Spånkurven
Myten om kurven
Spånkurven - et stykke kulturhistorie
Kender du en spånkurv?
Per-Olof Johansson har ofte stillet dette spørgsmål til folk. Hans families
historie er en historie om svenske kurvemagere i Danmark. Hans farfar
var kurvemager, hans forældre var kurvemagere. I mange år har Per-Olof
Johansson samlet på spånkurve i hele Norden og har i dag den største
samling spånkurve som findes .
I dag er en spånkurv nærmest et ukendt begreb i Danmark. I bogen fra
2009 ”En tid med spånkurve.” fortæller Per-Olof, hvordan spånkurve blev
lavet i Danmark og af hvem. I Lillerød, som nu kaldes Allerød, blev der lavet
spånkurve fra 1902 til 1970, og det er denne historie og menneske bag som
er i fokus.
Datidens plastikpose
Spånkurven var sin tids plastikpose, alle hjem havde en spånkurv til at gå
på markedet med, til købmanden eller til at samle æg ind i.
Irma-pigen der gjorde en forretningskæde berømt, står med en spånkurv på
armen, åbenbart første gang i 1907.
I dag er sådan en ægte spånkurv en sjældenhed, så støder du på en gammel, brun kurv med knækket hank og hul i hjørnet - og er den hel - så pas
godt på den.
De første spånkurve
Spånkurven kommer fra Sverige, nærmere bestemt Dalarna, fra omkring
1820. Omvandrende dalkarle solgte fra det tidspunkt kurve over hele
Sverige. Produktionen var en hjemmeindustri, en biindtægt ved siden af
landbruget.
I det nordøstlige hjørne af Skåne, på grænsen mod øst Blekinge mod nord
Småland, lå i midten af forrige århundrede udstrakte skovområder, der
praktisk taget var urskov. Her fandtes fyrretræer, der var ideelle til fremstilling af spåner: Knastfrie, lige, langsomt voksende. Det var i øvrigt en
fattig egn med mange smålodder, der vanskeligt kunne give en familie det
daglige brød.
En mand ved navn Jons Jonsson fra Tommeboda i Orkened sogn,
dømtes i 1840 for at have stjålet og åbenbart ødelagt et gevær
fra den lokale soldat. Straffen afsonedes i fængslet i Malmø,
hvor en dalkarl lærte ham at lave en eller anden type kurv.
Han fortsatte med at lave disse kurve ved hjemkomsten og gik
omkring og solgte dem. En præstesøn i et nabosogn, Glimåkra,
havde en spånkurv med sig fra Dalarna, som han anbefalede
Jöns Jönsson at efterligne - hvilket han gjorde med held. Hans
søn blev lokket til at røbe fabrikationshemmelighederne - og
snart spredtes fabrikationen af spånkurve til hele sognet. En stor
revolution har det sikkert været, da nogen fandt på at fremstille
spånerne med en høvl i stedet for den oldgamle flækning langs
åren.
Samtidig med at fremstillingen forblev hjemmeindustri, startede
regulære kurvefabrikker. Nogle gik selv rundt og solgte deres
kurve, andre overlod salget til andre, som endte som grossister.
Indtil 1890 kunne kurvemagerne rejse ind i Danmark med kurvene og oversvømmede åbenbart landet med kurve. I 1890 blev
det forbudt omvandrende indvandrere at sælge spånkurve.