Hobby-Life Hobby-Life nr. 4-201 | Page 32

Tunesisk hækling 32 Elsker du at hækle vil du garanteret også kunne lide at hakke. Hakning, også kaldet tunesisk hækling, er måske den ældste form for hækling. Den mest enkle teknik er en blanding af hækling og strikning. Resultatet ser nærmest vævet ud - med en flot struktur i overfladen. Den var tidligere udbredt over store dele af Europa og nu er den heldigvis blevet moderne igen. Til hakning bruger man en hakkenål med hæklekrog i den ene ende og strikkepinde-dut i den anden eller en med en hæklekrog i begge ender. Her vises grundteknikken samt en opskrift på en mobilpung. Prøv også at hakke smarte puder, tasker eller håndklæder. Du kan anvende alle typer garn til at hakke med. Hakkenål kan købes hos Ves-Design www.VES-DESIGN.DK Opskrifter Hakkede mobiltasker Tunesisk hækling Mobiltaske to-farvet Hakkenål nr. 5 + uldgarn. Lav en luftmaskerække, som mobilens bredde + tykkelse + 2. Saml masker op (stik ned i 2. luftmaske, slå om og træk tråden igennem = to masker på hakkenålen, næste maske samles op gennem næste luftmaske, fortsæt til der ikke er flere luftmasker. Lav almindelig afmaskningsrække (slå om og træk igennem, slå om og træk igennem to rækken ud). Fortsæt med at samle stolper op og lave alm. afmaskningsrække til arbejdet er højden af mobilen + halvdelen af bunden. Skift farve ved at trække den nye farve igennem de sidste to. Lav den anden halvdel på samme måde. Luk af ved at lave en kædemaskerække under de øverste stolper. Sy siderne sammen. Mobiltaske stribet Hakkenål nr. 5 + uldgarn. Lav en luftmaskerække, som mobilens højde + bund + højde + 2 . Saml masker op (stik ned i 2. luftmaske, slå om og træk tråden igennem = to masker på hakkenålen, næste maske samles op gennem næste luftmaske, fortsæt til der ikke er flere luftmasker. Lav almindelig afmaskningsrække (slå om og træk igennem, slå om og træk igennem to rækken ud). Fortsæt med dette, indtil alle stolper på nær en er brugt). Skift farve ved at trække den nye farve igennem de sidste to. Fortsæt med at skifte farve og hak striber, indtil stykket kan nå omkring mobilen + ½ cm til sammensyning. Sno evt. en snor og bind den til kanten. Der kan hakkes mange spændende mønstre - find inspiration på nettet!