Hobby-Life Hobby-Life nr. 2-2017 | Page 28

Hakkede armbånd 28

Hakkede armbånd

Disse søde armbånd er lavet med tunesisk hækling eller hakket som mange kalder det . Modeller er udviklet af ves-design som også sælger garnet som er nævnt i opskriften . Armbåndene vil også nemt kunne laves i andre typer garn . Kig ind på www . ves-design . dk , hvor du også kan købe en hakkenål . Grundteknikken kan du finde i Hobby-Life nr . 4-2016 .
Sådan gør du - armbånd
Hakkenål 4,5 . Bomuldsgarn nr . 8 .
Let model
Lav en luftmaskerække med 35 luftmasker . Drej luftmaskerækken og saml stolper op under buerne på bagsiden af luftmaskerækken = 35 stolper på hakkenålen . Lav alm . tilbagerække = slå om og træk tråden igennem den første stolpe . Slå om og træk igennem 2 stolper , indtil der kun er en stolpe tilbage på hakkenålen . Hak yderligere 4 rækker ( husk kantmasken i venstre side ). Luk af med luftmaskerække . Hækl 5-6 luftmasker , bryd garnet og sy trensen til i den anden side . Sy en knap i i den modsatte ende . Hæft trådenderne . Pynt evt . med broderi .
Let model – med mørke kanter
Lav en luftmaskerække med 35 luftmasker . Skift farve , men lad tråden hvile . Drej luftmaskerækken og saml stolper op med kontrastfarve under buerne på bagsiden af luftmaskerækken = 35 stolper på hakkenålen . Lav alm . tilbagerække = slå om og træk tråden igennem den første stolpe . Slå om og træk igennem 2 stolper , indtil der kun er en stolpe tilbage på hakkenålen . Hak yderligere 4 rækker ( husk kantmasken i venstre side ). Bryd garnet . Hækl 6 luftmasker med enden fra luftmaskeopslagningen . Luk af for oven med luftmaskerække . Bryd garnet og hæft trådenderne . Sy en knap i i den modsatte ende .
Stribet model
Lav en luftmaskerække med 35 luftmasker . Drej luftmaskerækken og saml stolper op under buerne på bagsiden af luftmaskerækken = 35 stolper på hakkenålen . Skift farve og lav alm . tilbagerække . Saml stolper op . Fortsæt med farveskift i venstre side til i alt 6 rækker og luk af med luftmaskerække i samme farve som opslagningskanten . Hækl 5-6 luftmasker , bryd garnet og sy trensen til i den anden side . Sy en knap i i den modsatte ende . Hæft trådenderne .