Hobby-Life Hobby-Life nr. 1-2017 | Page 34

Mini - rammekurve 34

Mini - rammekurve

Anvend alle dine rester fra kurvefletning til at flette små søde mini - rammekurve . Når du har rammen til kurven kan alt bruges til at fylde ud med . Kurvene er meget anvendlige til småting på badeværelset , på kontoret eller i hobbyrummet .
Bestil nemt hvad du mangler hos Tempa Håndværk på www . tempa . dk eller ring 97769009 .
0091 Runde peddigrør , 2 mm brune , 100 g ......................................... . 40,00 kr . 0091 Runde peddigrør , 2 mm brune , 100 g .............................................. 40,00 kr . 0092 Runde peddigrør , 2,5 mm brune , 100 g .......................................... 40,00 kr . 0105 Runde peddigrør , 3 mm brune , 100 g .............................................. 40,00 kr . Farvede peddigrør fåes i mange farver i 1,5 mm , 2 mm , 2,5 mm og 3 mm .
Sådan gør du
1 . En mini rammekurv laves af en kantring og en hankering i samme størrelse fremstillet af 2,5 - 3 mm peddigrør . Fremstil ringene af blødgjort 2,5 - 3 mm peddigrør . Sno endene omkring hinanden i den størrelse du ønsker ringene .
2 . Fortsæt med at sno enderne rundt 2 - 3 omgange , så de ligger i de samme snoninger .
3 . Fremstil 2 ringe i samme størrelse . 4 . Sæt ringene ned over hinanden . Hanken bliver høj eller lav alt efter hvor hankeringen placeres på kantringen . Ringene samles med en 4-punkt bevikling „ Guds Øje “ Brug et langt peddigrør ( 1,5 mm ) til beviklingen . Der skal være 5 - 7 omgange på hver ringhalvdel . Hæft enden ind under den sidste bevikling .
5 . Gentag i modsatte side . Pas på at hankeringen sidder præcis på midten af kantringen .
6 . Sæt 2 ribber af 3 mm rund peddigrør i på hver side af kurvens bund . Klip enden på ribben skrå med en beskærersaks og stik ribben ind bag ved beviklingen .
7 . Ribberne bestemmer kurvens facon . Ribberne har samme længde 2 og 2 , så kurvens to halvdele bliver lige store . Kontroller at kurven står ordentlig .
8 . Væv over en og under en frem og tilbage , hvor både kantring og hankering indgår i vævningen med 1,5 - 2 mm peddigrør . Hæft enden ind under vævningen .
9 . Gentag altid det samme i begge sider , så trækker kurven ikke skæv . 10 . Fortsæt vævningen med evt . en anden farve peddigrør . 11 . Det er nu tydeligt at hankeringen bliver fyldt hurtigere ud med vævningen end resten af kurven . Derfor skal » rumperne « på kurven fyldes ud med en aflang trekantet fyldning . Væv indtil ribben før hankeringen og væv tilbage , dernæst omkring en rib mindre osv . Væv over til den modsatte side gentag det samme på den modsatte side .
12 . Det kan evt . være nødvendigt at lave en yderligere fyldning ind fra kantringen . Når der er lige stor afstand hele vejen over væves resten af kurven og de 2 ender fra hver sin side vil mødes midt på kurvens bund .
13 . Lad kurven tørre og svid alle trevler af med en lang lighter . Lad kurven tørre med noget tungt i bunden og giv den tørre kurv en gang vindruekerneolie eller tynd paraffinolie .