Hobby-Life Hobby-Life 1-2019 | Page 15

Kursus 15 Holder du af at arbejde garn og reb på en ny måde - så tag på kursus og for- dyb dig i at lære at splejse sammen med Ida fra d. 30. jni til 6. juli 2019. Splejsning med papirsnor og andre materialer - Ida Nielsen Teknikken stammer fra Nord-Indien hvor kamelernes seletøj blev splejset i flotte mønstre. Ved hjælp af en splejsenål splejses to tråde sammen, så den ene tråd lægges ind i den anden. Ved at splejse flere tråde sammen, kan der dannes en bund, som arbejdes videre op ad siden og til sidst af- sluttes med en fast kant foroven. På kurset skal vi splejse med både 2 og 3-trådet papirgarn samt andre typer garn. Vi vil også afprøve at fremstille vores eget 4-trådet snor af tyndere garn. Når først grundteknikken er lært vil der være mulighed for at splejse brugsgenstande som tasker og kurve samt mere kunstneriske genstande. Tilmeld dig nu! Medbring: Målebånd, tommestok. Skarp saks/ skævbider. Lille syl eller strikkepind 5-6 mm. Splejsenål, hvis du har ellers har jeg med. Jeg medbringer papirgarn og andre materialer til at splejse i, men du er velkommen til at tage materialer med selv. Materialepris ca. 250 kr for en uge. - et højskoleophold med fantastiske fletteoplevelser Søndag d. 30. juni – lørdag d. 6. juli 2019 (uge 27) Tilmelding: På Brandbjerg højskoles hjemmeside under korte kreative kurser. Flettetræffet afholdes under højskoleloven, så husk at ved tilmelding melder du dig til et højskoleophold med alt hvad det indebærer. Der vil være fælles morgensamling med sang, foredrag, udflugt og andet af almen kulturel værdi ved siden af fletteundervisningen. Nyhed! Til højskoledelen har vi fået fat i Jette Mellgren som bliver træffets kunstneriske projektleder som vil stå for en stor del af høj- skoledelen med foredrag, flettekonkurrence, et spændende kunstpro- jekt for alle deltagere samt planlægge ferniseringen. Træffets udflugt bliver til Lille Malunds Have – en dejlig have med masser af flet. Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Brandbjerg Højskole på 75 87 15 00 eller [email protected]