Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Dyr med pels - og uden | Page 12

< 4d > Min dansklærer er en meget venlig person som altid gerne vil give gode råd. Han siger noget, og så kan han godt lide at vi skriver det ned. Min dansklærer har selv et meget kedeligt liv, derfor er han blevet så god til at se det spændende i vores andres liv. Han ville ønske for os at vi skrev dagbog, så vi senere kunne læse om alt det dramatiske vi oplevede som børn. < 4e > Min far bor i en campingvogn i Kulhuse. Det er en stor campingvogn. Han kan lide alt hvad der har med cowboy at gøre og gamle motorcykler og gamle biler og gammel musik med Bob Dylan. Han kan lide at dyrke chiliplanter i sin have. Min far har altid boet samme sted, siden mor smed ham og hans LP-plader ud af vores lejlighed for mange år siden. <5> Når jeg sover hos min far i weekenden, skal jeg meget 28