Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Dyr med pels - og uden | Page 10

­tilbage, men en skjorte hænger fast i hækken ved tørre­stativet, og plasticstumper fra forskellige CD’er og DVD’er er drysset ud over fliserne. – Sej mor, siger Eskild. – Jeg ville hellere have en normal, siger jeg. Eskilds hamster har født tre unger, men hamster­ faren nåede at æde de to af dem inden de fik skilt dem ad. Eskild har givet mig den eneste unge han har. Jeg putter den tilbage i transportburet, og Eskild følger mig til stationen. <4> Min mor har en neglesalon og fire akvarier med fisk som spiser hård hud af damers fødder. Min mor er allergisk over for hunde-, katte- og hestehår, det er meget uheldigt. Vi kan ikke have dyr med pels i vores lejlighed. Ikke engang helt små pelsede dyr. Kun for eksempel fisk og vandrende pinde. Min mor har engang været langskytte i håndbold, de spillede i A-rækken og vandt alle mulige pokaler. Min mor elsker solferier og mænd med langt skæg, og så bliver hun let dramatisk. 26