Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 11

terierne for at få en diagnose inden for autismespektret er opfyldt. Det indebærer, at der i et normalt dansk skoledistrikt med 400-500 børn vil være 4-5 børn, som har vanskeligheder af samme karakter og størrelsesorden som Sofie. Begavelsesniveauet spiller en rolle i forhold til, hvornår omgivelserne bemærker, at der er vanskeligheder hos barnet. Jo større begavelsesmæssige vanskeligheder, jo tidligere ser omgivelserne, at der er noget specielt med barnet. Velbegavede børn med autisme og Aspergers syndrom kan klare sig ret langt ind i skolealderen, før de sociale krav bliver for store for dem. Generelt er det også almindeligt, at behovet for støtte og forståelse øges med alderen. Jo ældre et barn med autisme eller Aspergers syndrom bliver, jo sværere bliver det at klare sig socialt, fordi kammeraterne udvikler sig i en anden takt. Dermed bliver kontrasten til børn og unge uden vanskeligheder større. Typer Børn er forskellige, og børn med autisme og Aspergers syndrom er lige så forskellige fra hinanden som børn uden funktionsnedsættelser. Selv om to børn har samme diagnose, har de helt forskellige personligheder og kan være vidt forskellige med hensyn til temperament, udadvendthed, indadvendthed og så videre. Vi plejer at sige, at når man har set ét barn med autisme, har man set ét barn med autisme. Der er dog en række fællestræk ved børn med samme diagnoser, og den engelske forsker Lorna Wing har beskrevet, at børn med autisme eller Aspergers syndrom ved første øjekast kan fremstå på en af to måder: 11