Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) - Page 69

Efterskrift: Kan du ikke bare skrive en bog, mor? - om tilblivelsen af Sofies bog Af Hanne Koborg Veje, Sofies mor En dag sidst i maj 2005 var Sofie lidt ked af det. Der havde været nogle misforståelser i skolen mellem Sofie og kammeraterne. Vi snakkede om det, og Sofie gav udtryk for, at hun var TRÆT af at blive misforstået. Pludselig spurgte hun mig: Kan du ikke bare skrive en bog, mor. En bog til de andre i klassen, sådan at de kan forstå mit liv, så de kan forstå mig? Jeg svarede: Nej, Sofie. Det kan jeg ikke. Det tror jeg faktisk, at du meget bedre selv kan. Sofie rystede vredt på hovedet og sagde: Nej – jeg kan ikke, for tasterne sidder ikke i alfabetisk rækkefølge. (Sofie kan ikke finde tasterne, fordi de er placeret fuldkommen ulogisk efter hendes opfattelse). Jeg sagde til Sofie: Men hvis du fortæller alt det, du gerne vil fortælle de andre i klassen, så vil jeg gerne skrive det for dig på computeren – præcis som du siger det. Når vi er færdige, skriver vi det ud på printeren. Så kan du læse det, og hvis der er noget, som du synes skal være anderledes, kan du bruge min gule overstregningstusch. Så retter jeg det, sådan som du siger, det skal være. Vil du gerne det? Sofie kiggede længe ud ad vinduet, mens hun tænkte. Så svarede hun: O.k. mor, men på én betingelse?! Jeg spurgte: Hvilken betingelse mener du? Sofie svarede: At jeg lige først må læse den Lucky Luke tegneserie, som jeg har lånt på skolebiblioteket? Jeg 69