Et cetera magazine Oktober 2017 - Page 88

[DET LAND SOM ALLE BØRN KENDER] En stor del af Kirstines job består i at kontrollere de programmer, der er iværksat; det er hendes ansvar, at de penge, der er afsat til et projekt også bliver rigtigt udnyttet, og hun bruger meget tid på at efterse budgetter og kontrollere, at de er udført som beskrevet. Det betyder, at hun rejser rundt i distrikterne sammen med lokale repræsentanter, og besøger landsbyer for at se, hvordan Røde Kors initiativer har påvirket befolkningen og udviklingen. Der er stor bevægelse i de møder, for hun lærer me- get undervejs – og det er givtigt – rentabelt – at se, hvordan frivillighedsstrukturen på alle måder er en bærende del af indsatsen: ”Når vi beslutter os for at give penge til et program i et område, så implementeres projektet altid via det lokale Røde Kors her Malawi. Det gør det selvføl- gelig fordi hele ideen er, at de med tiden skal blive stadig mere selvkørende, og fordi vi også arbejder ud fra en kapacitetsopbyggende tanke; det er dem, der skal gå forrest, men vi skal selvfølgelig yde bi- stand og være med til at opbygge kompetencerne til at gøre det,” siger hun. ”Derudover er Malawi Røde Kors selvfølgelig også baseret på frivillighed, ligesom i Danmark, og det er en ret stor og ret fin del af projekterne, fordi de lokale friville føler både tilhørsforhold, ansvar og en særlig status, der er en stor drivkraft i forhold til at skabe forandring. Det er ret effektivt – og indsatsen er sådan set selvfor- stærkende; de frivillige er selvfølgeligt engagerede og har i kraft af det engagement mulighed for at yde stor påvirkning, siger hun. [ 88 ]