Et cetera magazine Oktober 2017 - Page 73

[DET LAND SOM ALLE BØRN KENDER] Det kan godt ligne håbløshed, og de farverige huse langs vejkanten kommer nemt til at tage sig ud som et absurd forsøg på desperat at ville ligne noget, de ikke er. Og aldrig bliver. Her er ingen ’Super-stores’ eller ’Roadside restaurants’. Her er bare allermest mangel på næsten alt det, vi i store dele af verden finder allermest basalt i tilværelsen. Her overlever man. Går i skole, hvis man orker – altså, hvis man har kræfter til at slæbe sig den sandsynligvis lange vej – og hvis ikke, nogen har betalt en for at lade være. Hvis man er en pige i den giftefærdige alder – og det er man, når man er fyldt 12 år, så kan det nemt være tilfældet; at der er blevet betalt medgift til nogle forældre, der har hårdt brug for pengene – og så skal man ikke i skole. Så skal man arbejde. [ 73 ]