Et cetera magazine Oktober 2017 - Page 25

[EN VOKSENVEN] [ At gøre en livsvarig positiv forskel for børn og unge med spinkle eller svære familieforhold Ideen med Børns Voksenvenner er, at gøre ”en livs- varig positiv forskel for børn og unge med spinkle eller svære familieforhold”. Foreningen består landsdækkende af mere end 40 lokalafdelinger og den er hverken politisk eller religiøst funderet, men bygger på en idé om frivilligt engagement og kun et fåtal af afdelingerne har fastansatte til at vareta- ge logistikken omkring venskaberne – de allerfleste baseres udelukkende på den frivillige græsrods- struktur; ”Det her skal være drevet af et oprigtigt engage- ment, for der er ikke nogen organisation, der li- gesom fastholder relationen – selvfølgelig er der hjælp og sparring, men det er egentlig primært i de fællesskaber, der opstår mellem os, der er voksen- venner, og som mødes for at udveksle erfaringer,” fortæller Morten. ”Ideen er altså, at når foreningen har matchet et barn og en voksen, så er man selv ansvarlig – og har forhåbentlig også lyst til – at være en oprigtig del af et barns liv,” siger han. Morten og Matthias har snart været venner i et år. De ses som regel et par gange om måneden, og det er forskelligt, hvad de foretager sig. De har væ- ret i zoo og i svømmehallen, men de bruger også en hel masse tid på bare at være sammen hjemme hos Morten, hvor de leger i haven, med Mortens hund, går en tur sammen eller bare nyder hinandens sel- skab. Matthias har en solid baggrund og en mor, der på alle måder magter opgaven som omsorgs- person, så det er ikke det, der er på spil for ham. ] Han har bare ikke så mange andre end hende – og det er i virkeligheden symptomatisk for mange af de børn, der står på venteliste til en voksen ven hos Børns Voksenvenner; det er sunde og glade børn, hvis voksne omsorgspersoner evner at se, at det fællesskab, der engang var hele fundamentet for vores tilværelse; familien, som en livsvigtig relation, der var med til at forme os som mennesker og op- drage os til fællesskabet, er under forandring, og at mange – både børn og voksne – er mere alene. Alle har brug for en ven – også Matthias, hvis mor Morten ofte taler med før og efter et besøg, fordi de begge to har interesse i hans trivsel, og fordi Mor- ten og Matthias på mange måder er blevet en del af hinandens tilværelse, så det giver mening, at han føler sig som en af hans nære voksne, og derfor føl- ger med i hans hverdag. Det er en ligeværdig rela- tion – en interesse i Matthias, der, forestiller Morten sig, selvfølgelig skal være en del af hans liv nu. Ikke på bestemt tid, snarere altid – og Mortens familie har selvfølgelig mødt Matthias, der ubesværet er blevet en del af deres fællesskab. De er venner nu, Morten og Matthias – og det giver mening. Morten er hverken andet eller mere end en god ven; et menneske Matthias tilbringer noget tid sammen med – og som repræsenterer en opmærk- som voksen, én der ser og hører ham og får ham til at føle sig som en del af et større fællesskab. Det er i virkeligheden bare det, det handler om; et værdi- fuldt venskab. [ 25 ]