DK REBILDNEWS SOMMER 2017 DK REBILDNEWS SOMMER 2017 | Page 8

“ Det har været vigtigt for os at lave et sted , der er i tråd med hele områdets historie . Vi har tænkt udvandring ind i alle detaljer . For det handler også om at være med til at bevare de mange historier og udvikle den kultur , der er omkring stedet og Rebildfesten .”

ET HUS

MED HISTORIE OG MULIGHEDER

Westernhuset er netop blevet istandsat og er klar til at modtage større selskaber . Udvandringens historie har en central rolle i den smukke bygning , der er inspireret af en ægte , amerikansk saloon .
Af Jesper Bradsted og Lars Bisgaard
Erik Eriksen fik en skør idé . Siden 2002 har han sammen med hustruen , Vivian , forpagtet sin oldemors gamle , ikoniske hus i Rebild Bakker : Tophuset eller Top Karens Hus , som det også kaldes . En mandag formiddag i april mødtes vi med Erik i Top Karens hus til en samtale om Westernhuset .
Ofte har Erik og Vivian Eriksen måttet afvise gæster og turister , der var på udkig efter et sted med plads til lidt større arrangementer og armbevægelser , simpelthen fordi der ikke har været plads nok i det hyggelige , men også lille , gule hus med stråtaget . Så Erik fik den skøre idé : Hvorfor ikke udnytte Westernhuset lige ved siden af Top Karens Hus ? - Huset er i de senere år stort set kun blevet brugt til opbevaring af ting . Samtidig var det begyndt at se lidt forkølet ud og man talte om , at det måske skulle rages ned , så jeg fremlagde mine tanker for Rebildselskabet , som straks kunne se idéen med at lave Westernhuset om til selskabslokale , siger Erik Eriksen .
Vigtigt at fortælle udvandringens historie I de sidste mange måneder har håndværkere – inklusiv Erik og Vivian – derfor arbejdet på højtryk med at istandsætte huset , så det nu er klar til at åbne dørene til det store lokale , der er husets hjerte , og som i øvrigt er indrettet som en ægte , amerikansk saloon med en overdækket terrasse . På væggene i det smukke og rustikke træhus får man også nogle af de indtryk , danske udvandrere måtte have suget til sig , da de ankom til det store land . Der hænger blandt andet et billede af Frihedsgudinden . Der er et billede af Sitting Bull . Der er billeder af prærievogne , der ruller hen over den støvede jord , og der er såmænd også et maleri på den ene endevæg af Cimbrerne , der ifølge overleveringerne udvandrede fra Himmerland helt tilbage i år 120 før Kristi fødsel .

“ Det har været vigtigt for os at lave et sted , der er i tråd med hele områdets historie . Vi har tænkt udvandring ind i alle detaljer . For det handler også om at være med til at bevare de mange historier og udvikle den kultur , der er omkring stedet og Rebildfesten .”

Der gemmer sig ifølge Erik Eriksen en meget pudsig historie bag det opgraderede maleri . Det originale er et noget større maleri , og udført af kunstneren Henrik Prip i 1935 . Det er udført som et vægmaleri på den tidligere Skørping Kro . Maleriets specielle form i toppen skyldes at det var placeret i gavlen til kroens pavillonfløj . - Da kroen brændte engang i 1990 ’ erne fik maleriet af uforklarlige årsager kun nogle sodskader , og som arkitekt på det kommunale projekt “ Kulturstationen ”, der erstattede den næsten nedbrændte kro , kæmpede jeg meget for at få bevaret maleriet
Det store vægmaleri som fylder hele endevægen inde i huset .
- 8 -