H VA D G Ø R V I N U ? / D E N S T O R E O M S T I L L I N G
Q&A
Hvad er styrken ved jeres projekt?
»At vi har ’generobret magten’ over
vores fødevarer, som vi samarbejder
direkte med de fynske landmænd om at
sælge videre til vores medlemmer. Vi er
selv engagerede i, hvilke krav vi vil stille til
fødevarernes kvalitet, og hvem vi ønsker at
samarbejde med. Vi har således mulighed for
at holde en høj etisk standard, som er gennemsigtig for alle.«
Hvordan blev projektet sat i gang?
»En Københavnsk tilflytter, der kendte
til tanken fra de københavnske fødevarefællesskaber, tog første skridt til
lignende initiativ i Odense ved at indkalde
til første møde, hvor konceptet blev præsenteret.«
»Efterfølgende blev der inviteret til et større
fællesmøde, hvor fremtidsvisioner, etik og
principper blev diskuteret. De indledende
opgaver med at finde lokaler, samarbejdspartnere, leverandører og lave en hjemmeside blev fordelt, og projektet blev således fra
start fordelt på flere hænder og blev på den
måde formet bredt af en samling interesserede, som bestod både af idealister og
pragmatikere.«
Hvad har været de største barrierer
for projektets realisering?
»At finde egnede lokaler, da foreningens økonomi er baseret på, at der ikke bør
bruges penge på andet end fødevarer. Fødevarefællesskaberne er funderet på en idé om
at undgå alle kommercielle og fordyrende
mellemled, herunder lokaleleje, så vi har
brugt meget tid på at finde egnede og billige
lokaler.«
håndtering af fødevarer. Vi kommer derfor
nemt til at bruge uforholdsmæssigt mange
ressourcer på det, hvilket i vores perspektiv
er ærgerligt, når vi nu bare gerne vil drive et
godt fødevarefællesskab.«
Hvordan motiverer I andre til at
deltage – og hvordan forestiller I jer,
at projektet kan udbredes?
»Vi arbejder meget med at opretholde et
godt, internt fællesskab med en masse
sociale arrangementer, da det motiverer
vores medlemmer til at engagere sig mere
og sprede budskabet. For at reklamere for
fødevarefællesskabet laver vi ofte boder og
arrangementer, ligesom vi planlægger at
lave foredrag og filmaftener. Og så deltager
vi i bredere netværk, som eksempelvis Vores
Omstilling.«
Hvad er det eller de bedste råd, I
kan give til andre, der vil i gang med
samme type projekt som jeres?
»Opret evt. en Facebook-side – eller få på anden vis fat i en gruppe interesserede, og indkald til et første møde. Fordel arbejdet med
at kontakte landmænd, finde lokale og få styr
på de foreningsmæssige aspekter. I kan også
med fordel kontakte nærmeste fødevarefællesskab og høre, om de har gode råd, eller om
I må komme på besøg til et møde.«
VIDEO:
Føler I, at I har modtaget tilstrækkelig støtte fra det omgivende samfund?
»Økologiske, sæsonorienterede og lokalt
producerede grøntsager til en billig penge
giver umiddelbart mening for de fleste, og vi
oplever stor støtte i lokalsamfundet. Det kan
dog være svært for en græsrodsforening, som
er baseret på medlemmernes frivillige arbejde, at finde rundt i og overskue de bureaukratiske regler.«
»Vi holder vores foreningsmodel så simpel
som mulig, så alle kan være med, men det
betyder samtidig, at vi ikke er klædt på til at
forholde os til Fødevarestyrelsens regler for
SIDE 23
Brug for mere inspiration:
TagTomat: Mads tager rundt i København og
hjælper andre med at installere frugt og grønt i
byens baggårde. Giv ham et kald.
Lejre Økologisk Kommune: Økologi som varetegn? Lejre vil være Danmarks økologiske
kommune.
Stop Spild Af Mad: Utrættelig organisation, der
kæmper ihærdigt for at mindske madspildet.