Den store omstilling Omstillingsguide | Page 21

H VA D G Ø R V I N U ? / D E N S T O R E O M S T I L L I N G Q&A VIDEO: Hvad er styrken ved jeres projekt? »At det er unge, der motiverer andre unge til aktivt at bidrage til den grønne omstilling. Det er jo den generation, der lige nu er under uddannelse, der kommer til at stå med konsekvenserne af klimaproblemerne.« »De unge har en stor viden om klimaforandringerne, men har ofte svært ved at se, hvordan situationen kan ændres og hvor vigtig en rolle, de selv spiller. Det unikke i projekt Bæredygtig Ung er, at vi giver de unge nogle konkrete redskaber til at arbejde med den grønne omstilling.« Hvordan blev projektet sat i gang? »Ideen opstod efter et besøg på et gymnasium i Aarhus, hvor vi deltog i Projekt Frivillig sammen med en række andre organisationer. Overvældende mange af de fremmødte elever var interesserede i vores sag, og ét spørgsmål gik igen: Hvordan kan man som elev arbejde for en mere bæredygtig skole?« Hvad har været de største barrierer for projektets realisering? »I starten var det en udfordring at få de interesserede elever til at gå fra idé til reel aktivitet, ligesom det viste sig, at det kan være en stor udfordring at koordinere en indsats målrettet sin skoles ledelse, når man kun er 16 år. Løsningen blev, at forandringsagenterne lavede en model til brug i aktionsgrupperne, der viser, hvordan man kommer fra indledende idé til opnået mål. Derudover udarbejdede vi en række manualer for, hvordan man kan koordinere et energitjek, en tøj-bytte-dag, en ”test-dit-CO2-forbrug” event etc.« Føler I, at I har modtaget tilstrækkelig støtte fra det omgivende samfund? »Arbejdet med Bæredygtig Ung har været en succesoplevelse hele vejen. Vi har kun oplevet støtte, interesse og nysgerrighed – det gælder både fra donorer, frivillige, andre organisationer, gymnasielærere og skolernes tekniske personale.« Hvordan motiverer I andre til at deltage – og hvordan forestiller I jer, at projektet kan udbredes? »Projektet har helt klart potentiale til at blive udbredt til at andre ungdomsuddannelser end gymnasier. Alle kan henvende sig og blive en del af projekt Bæredygtig Ung.« »Vores mantra er rigtige opgaver – rigtige titler. Det har helt klart været tillokkende, at de frivillige i den grad tages seriøst og får rigtige opgaver og rigtige titler – og at opgaverne handler om noget, de brænder for.« Hvad er det eller de bedste råd, I kan give til andre, der vil i gang med samme type projekt som jeres? »Giver man de unge mulighed for selv at handle – så gør de det. Derfor er vores råd til andre, der har lyst til at starte ungdomsprojekter, at man sikrer de unge redskaber og viden, som kan relateres til deres hverdag, og som de kan gøre noget konkret ved.« »Og så handler det om fra start at samarbejde med alle parter. Vores projekter involverer både de frivillige, skolernes andre elever og ledelsen på de enkelte skoler. Det skaber sammenhold og resultater, når både elever og ledelse hjælper hinanden.« »Endelig er det vigtigt at kommunikere til målgruppen. Her er det ikke kun budskabet der tæller – det er også afgørende, om de unge kan relatere til det. Vi har fremstillet materialer som tattoos, plakater og postkort, der på en underfundig og lækker måde præsenterer vores arbejde – og det er noget, de unge synes er fedt.« Brug for mere inspiration: GoGreenAarhus: En uvurderlig guide til den grønne livstil. Find byens bæredygtige butikker, restauranter, hoteller og oplevelser. Sustain Festival Aarhus: Årlig kultur-, videns- og livsstilsfestival, der eksponerer bæredygtige initiativer og fasciliterer innovation. Nojsom.dk: Her kan man finde tips til en grøn og nøjsom livsstil. Genbrug, restemad, spareråd. Helt konkret. Nede på jorden. SIDE 21