DcH håndbogen DcH Håndbogen 2019 4 - Page 67

Orientering nr. 27 Hovedbestyrelsen februar 2016 Hale- og ørekuperede hunde i forhold til kon- kurrencer Halekupering: I Danmark har det været forbudt at halekupere hunde siden 1991. Dette fremgår af Dyre- værnsloven. Der er dog 5 hunderacer, der bruges til jagt, som Justitsministeriet har undtaget fra forbuddet om halekupering. De 5 racer er: Ruhåret Hønsehund, Korthåret Hønsehund, Wei- maraner, Vizsla og Breton. Halekupering må dog kun foregå på hvalpe efter stambogsførte for- ældredyr af disse racer. Blandingshunde hvori indgår ovennævnte racer: Ruhåret Hønsehund, Korthåret Hønsehund, Weimaraner, Vizsla og Breton må ikke halekuperes. Er en sådan blandingshund halekuperet kan den derfor ikke jfr. Dyreværnslovens § 11 stk. 2 deltage i konkurrencer i Danmarks civile Hundeførerforening (DcH). Reglerne om forbud mod halekupering findes i Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 04/12/2007 med senere ændringer) og i Justitsministeriets bekendtgørelse om halekupering af visse hun- deracer (BEK nr. 627 af 29/08/1991). Det fremgår af Dyreværnslovens § 11 stk. 2 at halekuperede hunde hverken må udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af hunden ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder, medmindre der er tale om de ovennævnte 5 racer. Fødevareministeriet kan i medfør af Dyreværnslovens § 11 stk. 3 i ganske særlige tilfælde meddele undtagelse fra be- stemmelsen i stk. 2. Danmarks civile Hundeførerforening tilslutter sig disse regler. Halekuperede hunde, født efter 1. juni 1996, kan således ikke deltage i konkurrencer i Dan- marks civile Hundeførerforening (DcH), medmindre der kan opnås en dispensation i henhold til Dyreværnslovens § 11 stk. 3. Overtrædelse af reglerne om forbud mod deltagelse i konkurrencer uden særskilt dispensation kan i henhold til Dyreværnslovens § 28 stk. 2 nr. 1 straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Den der er medvirkende til overtrædelsen, kan straffes efter de almindelige regler herom. Hovedbestyrelsen har, for nedenstående helt specielle tilfælde, forsøgt at opnå en generel di- spensation hos Fødevareministeriet. Hvis en hund efter sit første fyldte år pådrager sig en skade på sin hale, som en dyrlæge vur- derer, vil kunne få fatale konsekvenser for hunden, dens liv, og helbred, kan hunden, hvis det er dyrlægens vurdering, at hale amputering er eneste udvej for at redde hunden, stadig del- tage i konkurrencer i DcH mod forelæggelse af underskrevet dyrlægeerklæring. På erklæringen skal såvel hundens fødselsdato, som dato for den kirurgiske amputation være anført. Dette skal lokalforeningen indføre i hundens resultathæfte. Dette gælder kun for hunde som er tilmeldt DcH inden amputations tidspunktet. Fødevareministeriet vil imidlertid ikke give generel dispensation, men henviser til muligheden for konkrete ansøgninger fra den enkelte hund. DcH pålægger derfor lokalforeningerne i hvert enkelt tilfælde at hjælpe hundeførere, der måtte have dette problem, med at indhente den fornødne tilladelse hos Fødevareministeriet. En så- dan tilladelse skal foreligge før hunden på noget tidspunkt kan tilmeldes en konkurrence. Ansøgning om sådan en tilladelse skal i brev, med fornøden dokumentation, stiles til: Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Kontakt/Sider/Forside.aspx Disse regler skal forvaltes under iagttagelse af stor seriøsitet i lokalforeningerne. 66 2019.4 Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening