DcH håndbogen DcH Håndbogen 2019 4 - Page 136

Orientering nr. 92 Agilityudvalget august 2014 Afvikling af Danmarksmesterskaberne i agility Nedenstående gælder for hver størrelse: lille, mellem og stor. DM i agility afvikles med 1 Spring-løb og 1 Agility-løb om lørdagen samt 2 Agility-finaleløb om søndagen. Lørdag Lørdagens startrækkefølge er vilkårlig i begge gennemløb og resultaterne fra lørdagens gen- nemløb lægges sammen og ud fra disse fordeles hundene til om søndagen i en A-finale og en B- finale. Antal hunde i A-finalen er 40 % af deltagende hunde (oprundet), dog mindst 5. Resten deltager i B-finalen. Søndag Hvis der ikke er nok ekvipager som har to gennemførte løb, til at de 40 % kan udnyttes, så kommer der flere hunde i B-finalen, men til gengæld så øges antallet der går videre til A-finalen, således at A-finalen altid vil bestå af 40 % af deltagende hunde + 3 hunde. Startrækkefølgen i søndagens gennemløb er seedet ud fra lørdagens sammenlagte resultater, dvs. at den bedste hund om lørdagen, starter sidst om søndagen. Det samlede resultat af lørdagens 2 gennemløb, bruges primært til fordeling og seedning af hundene i A-finalen og B-finalen. Søndagens 2 gennemløb, tæller alene til resultaterne i B-finalen og A-finalen. Om søndagen løbes B-finalen først og derefter løbes A-finalen. B-finalen og A-finalen løbes ikke på samme bane. De bedste tre ekvipager fra B-finalen, deltager også i A-finalen, hvor de starter først i klassen, seedet efter deres placering i B-finalen, dvs. at nr. 3 fra B-finalen starter først i A-finalen. Vinderen af A-finalen tildeles titlen ’Danmarksmester’ og opnår automatisk udtagelse til efter- følgende års DM. De tre bedste i A-finalen præmieres. I tilfælde af, at A-finalen ikke gennemføres af 3 ekvipager, benyttes lørdagens samlede resultat til at finde placeringer, eksempelvis gennemføres A-finalen af 2 ekvipager og af de resterende ekvipager tildeles 3. pladsen, den bedst placerede i lørdagens samlede resultat. Der udleveres en startliste til søndagens gennemløb til alle deltagere, senest søndag morgen. Max. Standard banetid = 1½ x banetid, overskrides denne = diskvalifikation. Diskvalifikation = 50 fejl og SBT noteres som hundens banetid. I tilfælde af samme antal totalfejl, vil færrest forhindringsfejl være afgørende. I tilfælde af samme antal forhindringsfejl, vil hurtigste tid være afgørende. Sidste mulighed er flere deltagere med samme placering. Tidtagning og højtaleranlæg Det anbefales at benytte elektronisk tidtagning og højtaleranlæg., Løbske tæver Løbske tæver kan deltage til DcH’s DM i agility. De løbske tæver starter på et tæppe, som kun tages frem til disse. Løbske tæver skal opholde sig på arealet ved agilitybanen, beregnet til de løbske, og skal altid holdes i snor, der skal være forsynet med et rødt bånd. 135 2019.4 Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening