DcH håndbogen DcH Håndbogen 2019 4 - Page 12

7. Hovedbestyrelsen 7.1 Hovedbestyrelsen består af ni medlemmer, hvoraf landsformand, næstformand og landskasserer vælges direkte af landsmødet. De øvrige seks medlemmer er kredsfor- mændene valgt i de respektive kredse. Nyvalgte indtræder straks i hovedbestyrelsen. 7.2 Hovedbestyrelsen fastsætter sin forretningsorden, der optages i DcH Håndbogen. 7.3 Beslutninger, der træffes af hovedbestyrelsen, skal vedtages med simpelt flertal. Ved stemmelighed er landsformandens stemme afgørende. Hovedbestyrelsen er kun be- slutningsdygtig, såfremt der er minimum fem bestyrelsesmedlemmer tilstede, heraf minimum tre af kredsformændene. 7.4 Får landsformanden varigt forfald, forvalter næstformanden posten til og med først- kommende landsmøde. Får også næstformanden forfald, skal der indkaldes til ekstra- ordinært landsmøde. 7.5 Det er hovedbestyrelsens ansvar at lede landsforeningen i overensstemmelse med vedtægterne samt beslutninger og retningslinjer vedtaget på landsmødet. Hovedbe- styrelsen skal være en samlende enhed for lokalforeningerne. Hovedbestyrelsen skal endvidere arbejde for fastholdelse og videreudvikling af landsforeningens position i det danske samfund. 7.6 Hovedbestyrelsen skal sikre, at såvel faste udvalg som ad hoc udvalg arbejder for de opgaver, de pågældende udvalg er pålagt. 7.7 Landsformanden er pålagt opgaven som ansvarshavende kontaktperson for DcH Bla- det og kan deltage i udvalgets møder. 8. Udvalg 8.1 Der er nedsat følgende faste udvalg: 8.1.1 Ordensudvalg Udvalgets formål er at sikre at overtrædelser af DcHs vedtægter og regler vurderes og bedømme på retfærdig vis, at konflikter i videst muligt omfang bilægges inden de ud- vikler sig til en sag, samt vejledning af lokalforeninger, medlemmer mv. angående tolkning af vedtægter og regler. 8.1.2 Agilityudvalg Udvalgets formål er at fremme og udvikle agility indenfor DcH og efterleve de interna- tionale FCI (Fédération Cynologique Internationale) regler. 8.1.3 Brugshundeudvalg Udvalgets formål er at administrere FCI's (Fédération Cynologique Internationale) brugsprøveprogrammer indenfor DcH. 8.1.4 Dommerudvalg Udvalgets formål er at fastlægge bedømmelsesregler i DcH-programmet, samt sikre at kredsenes dommerudvalg uddanner og efteruddanner dommere indenfor DcH-pro- grammet efter de retningslinjer dommerudvalget har udstukket. 11 2019.4 Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening