DcH håndbogen DcH Håndbogen 2019 4 - Page 96

Grundorientering nr. 51 Ordensudvalget 2018 Disciplinærsager – sanktioner idømt af Ordensudvalget Ordensudvalget behandler disciplinærsager rejst af en lokalforening, en kredsbestyrelse, lands- foreningens faste udvalg eller hovedbestyrelsen i henhold til landsforeningens vedtægters § 21, og træffer beslutninger om eksklusion af lokalforeninger i henhold til landsforeningens vedtæg- ters § 18. Herudover behandler Ordensudvalget beslutninger om karantæne, der ankes til Ordensudvalget af den dømte i henhold til landsforeningens vedtægters §§ 19 og 20. Om sanktionerne Misbilligelse En misbilligelse er en kritik/bebrejdelse, afstandtagen, løftet pegefinger. Advarsel En advarsel gives i de tilfælde, hvor der er en forventning om, at den dømte vil, og kan, rette op på den udviste adfærd efter modtagelse af advarslen. Advarslen skal angive, hvad den dømte skal ændre og hvad konsekvensen vil være, hvis advarslen ikke efterleves. Aktivitetsbestemt karantæne En aktivitetsbestemt karantæne er afgrænset til nærmere bestemte aktiviteter. En aktivitetsbe- stemt karantæne kan være tidsbegrænset. Tidsbegrænset karantæne En tidsbegrænset karantæne gælder alle medlemmets aktiviteter, lokalt såvel som på kreds-og landsplan. Efter udstået tidsbegrænset karantæne genindtræder medlemmet i foreningen med sine tidligere rettigheder. Eksklusion En eksklusion af et lokalforeningsmedlem betyder, at den dømte ikke kan deltage i nogen akti- viteter i DcH. En eksklusion af en forening medfører en udelukkelse af foreningen i DcH regi. Det medfører, at klubben lukkes efter egne vedtægter. Foreningens medlemmer kan overføres til andre lokalfor- eninger. Anlæggelse af disciplinærsag Til behandling og afgørelse af disciplinærsager skal ordensudvalgets formand mindst have føl- gende dokumenter til rådighed: 1. En bestyrelsesbeslutning, vedlagt fyldestgørende referat med begrundelse for disciplinærsa- gen. 2. Såfremt beslutningen under punkt 1 ikke er enstemmig, skal fyldestgørende referat af mod- argumenter fra mindretallet medsendes. 3. Dokumentation for handlingsforløbet i detaljeret form underskrevet af bestyrelsen. 4. Opdaterede vedtægter. 5. Relevant korrespondance vedrørende sagen. 6. Eventuelt, såfremt det kan belyse sagen yderligere, referat fra senest afholdte generalfor- samling. 7. Ved bedragerisager endvidere: a. Udførligt regnskab underskrevet af kasserer og revisor med angivelse af den opståede manko. b. Regnskab fra nærmest foregående år med angivelse af evt. tolererede afvigelser, godkendt af bestyrelse og generalforsamling. Ordensudvalget sikrer, at alle parter har aktindsigt. 95 2019.4 Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening