DcH håndbogen DcH Håndbogen 2019 4 - Page 121

Orientering nr. 77 Konkurrenceudvalget 2018 DcH’s konkurrenceprogram Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening udarbejder sit eget konkurrenceprogram, som er gældende indenfor foreningens rammer. Konkurrenceprogrammet skal være et tidssvarende program, der virker til anvendelse af hundes evner og færdigheder til konkurrencesport. Programmet består af 4 klasser, C, B, A, E. Opdateret program findes på DcH’s hjemmeside. Programmet er sidst opdateret Januar 2017. Ansvarlige Landsforeningens konkurrenceudvalg og dommerudvalg er ansvarlige for udarbejdelse af kon- kurrenceprogram og bedømmelsesregler. Programmet skal endeligt godkendes af hovedbestyrelsen. Al henvendelse vedr. konkurrenceprogrammet, f.eks. om problemer i en øvelses beskrivelse eller bedømmelse skal ske til konkurrenceudvalget, der løbende orienterer dommerudvalget om så- danne henvendelser. Om nødvendigt behandles disse henvendelser af konkurrenceudvalget og dommerudvalget i samarbejde. Ændringer af programmet Som udgangspunkt skal der ikke rettes i konkurrenceprogrammet, hverken i øvelsesbeskrivel- ser, konkurrencevejledning eller dommervejledning. Der kan dog være trykfejl og lignende, som nødvendigvis skal rettes. Konkurrenceudvalget be- slutter sådanne mindre rettelser i samarbejde med dommerudvalget. Når en trykfejl skal rettes, sker det i første omgang på landsforeningens hjemmeside, hvor pro- grammet ligger tilgængeligt. Fejlen rettes på det pågældende sted i teksten samt skrives på en selvstændig side til samme formål, som findes sammen med programmet. Endvidere sættes en notits i DcH Bladet, ligesom der informeres via nyhedsbrev og brev direkte til dommerne. Viser det sig, at der skal foretages nødvendige ændringer udover trykfejl og lignende, skal det behandles af konkurrenceudvalget og dommerudvalget. Ændringen skal foretages i enighed. Nyt/revideret konkurrenceprogram Der sættes ikke en fast løbetid på konkurrenceprogrammet, i stedet er det op til konkurrence- udvalget og dommerudvalget løbende at vurdere, om programmet er tidssvarende, herunder at vurdere antallet af henvendelser omkring problemer med programmet. Hvis udvalgene når frem til, at det er nødvendigt med en revision eller en nyskrivning af kon- kurrenceprogrammet, skal udvalgene henvende sig til hovedbestyrelsen med en samlet beskri- velse af årsagerne til, at en revision/nyskrivning af programmet vil være relevant. Hovedbestyrelsen afgør, om der skal ske revision/nyskrivning. 120 2019.4 Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening