DcH-Bladet 2019 DcH Bladet 1 2019 - Page 37

Præmieoverrækkelse DcH Slagelse nr. 2 Trine med Tesla, nr. 1 Marianne med Hazel og nr. 3 Berith med Thea jeg det ordentligt. Det viste sig at blive en su- per god oplevelse. Ved min første konkurrence mødte jeg bl.a. Trine med Tesla, Bjarne med Balou og Berit med Thea. Vi fire har fulgtes ad det meste af året. Vi har glædet os på hinandens vegne, vi har lyttet til hinandens frustrationer, når det ikke er gået helt som forventet, vi har jublet, og vi har gri- net. Det har været en stor oplevelse, især for mig, der havde hørt en masse dårligt om stemningen til lydighedskonkurrencer. Og der har selvfølge- lig været masser af andre dejlige hundeførere, som jeg har mødt undervejs, der alle har været søde og positive. Mit møde med C-klassen har været en kæmpe fornøjelse. En anden og vigtig del når man går til kon- kurrence, det er dommerne. Dem som vi – i hvert fald indtil vi lærer dem at kende – fryg- ter, fordi de har vores skæbne i deres hænder. Men hold nu op. Med et par enkelte undtagel- ser har jeg kun mødt dommere, hvis største øn- ske er, at alle hundeførere kommer godt igen- nem øvelserne og får en god oplevelse. De har været hjælpsomme og sikret sig, at jeg havde forstået øvelsen, inden jeg gik i gang. Og man- ge af dem bliver lige så ærgerlige som hunde- førerne, når det ikke går, som vi ønsker os. Dommere er også en slags mennesker. I konkurrencesituationen er der også en anden gruppe, der er med til at gøre det til en god oplevelse for deltagerne. Det er de man- ge, der arrangerer, står figurant, lægger spor (ikke i C – det ved jeg godt), sørger for mad og kaffe. Alle sammen mennesker, der bruger deres tid på at vi kan få en god dag ud af det. Tid, som de så ikke kan bruge med deres egne "Vi har glædet os på hinandens vegne og lyttet til hinandens frustrationer" Hazel apport hunde. Tak – siger jeg – på vegne af alle kon- kurrencedeltagerne. Så ja, man har et standpunkt til man tager et nyt. Og min opfattelse af lydighedsprøver blev i hvert fald ændret hen over året 2018. Og til alle jer, der sidder og overvejer, om I tør: kast jer nu ud i det. Det er ikke farligt. Man lærer noget hver gang, enten bliver man num- mer et eller nummer sjok. Det giver nye ven- ner og ny inspiration til videre træning. Selv oplevede jeg i hvert fald sådan en stigende kur- ve af ting, jeg måtte hjem og prøve. Brug jeres trænere i klubben. Lav en ”prøve-prøve”. Der Christina med broholmeren Wilma – Sit er garanteret nogen, der vil hjælpe. Og nå ja, bare lige for at prale lidt, så fik Hazel sine to halve oprykninger på de to første konkurren- cer. Hazel og jeg kom (sammen med vores tre venner) med til DM, hvor vi endte som nr. 12, hvilket jeg er super tilfreds med. Og hun endte med at blive klubmester og årets C- hund i vores egen klub. Så nu må jeg nok ændre min opfattelse af mig selv – jeg er ikke længere en agility-nørd – jeg er en hundetrænings-nørd, og jeg glæ- der mig til at skulle ud og prøve kræfter med B-klassen i 2019. Gitte med Coco – DcH er for alle størrelser hunde Første prøve – DcH Jyderup. Dommer Kirsten forklarer og sikrer sig, at jeg har forstået øvelsen. Marianne og Hazel DcH Faxe – Lineføring NR. 01 2019 37