DcH Bladet 2015 DcH Bladet 5 2015 - Page 6

NOM 2015 Sporarealerne var lidt for ”vilde” for de danske sporhunde AF KIRSTEN CHRISTOFFERSEN Fotos: Karsten Christoffersen M an kunne måske – med de negative briller på – sige, at det danske sporholds præstationer ved NOM 2015 ikke er noget at skrive hjem om… Ingen af os bestod sporet beg- ge dage, og der var da også et par skuffelser undervejs, som vores hold- leder Anne Daugård måtte lægge øre til, og som hun håndterede på fornemste vis. Anne og hendes mand John Stenhøj fulgte os trofast rundt til de forskellige momenter begge dage, dejligt med en sådan støtte og opbakning, når man er kommet langt hjemmefra… Spor-landsholdet 2015 bestod af: Birthe Dejgaard med 10½ år gamle Pyrus, som har været med i Nordisk i rigtig mange år. Birthe har valgt at pensionere Pyros efter dette NOM. Pia Henriksen stille- de op som debutant med sin weimaraner Rocco og mig selv Kirsten Christoffersen med Ruko. Vi havde nogle fantastiske dage ved et velafviklet NOM 2015 som svenskerne afviklede på og omkring Vallentuna Idrotsplats tæt på Stock- holm. Det er en fantastisk følelse at være en del af et landshold. Alle står sammen og hjælper og støtter hinanden på tværs af de forskellige gre- ne. Her er vi ikke konkurrenter, men ét hold. Også hundeførerne imel- lem er der en god og positiv ånd. Vi er delt op i grupper på fire – en fra hvert land. Vi startede med spor i skovene nord for Vallentuna lørdag morgen i sjask-regnvejr. Både Pia og Birthe var inde i de virkelig dybe skove, Kirsten Christoffersen (i midten) er klar til at komme på sporet. 6 NR. 05 2015 hvor der er rigtig meget vildt, især vildsvin. Ingen af dem gennemfør- te desværre sporet om lørdagen. Jeg kom godt fra start med fuldt hus den første dag. Søndag skinnede solen fra en skyfri himmel hele da- gen, og den skinnede også på Pia og Birthe som begge gennemførte sporet – Pia med fuldt hus, så nu var der smil på igen. Jeg kom så til kort, da det var min tur til at komme dybt ind i skoven, i det samme areal som Pia og Birthe havde om lørdagen. Sandsynligvis var det den stærke vildtfært der gjorde, at hundene ikke kunne holde koncentrationen på sporet. Der var mange vildsvin – Birthe så dem faktisk – og også elge, som vi dog ikke mødte, kun deres efterladenskaber – og knogler så store som – ja, store! De tre svenskere og to af nordmændene gennemførte sporene beg- ge dage. Kun én finne gennemførte begge dage: Hanna Nähri, som også vandt konkurrencen i sporgruppen. Vi følte stor opbakning fra alle dem der fulgte os hjemmefra, her er facebook jo et fantastisk medie. Vi ved også, at der er rigtig mange der har det som et mål at komme med til de Nordiske Mesterskaber. Og det skal I endelig blive ved med, for det er stort. Jeg kan kun opfordre til at træne så varieret som muligt, og være indstillet på at der sker noget uven- tet – for det gør der altid. Tingene er ikke som de ”plejer”, så en del af den mentale træning for hundeføreren er også at kunne holde hovedet koldt og klare uventede situationer, og ikke tage det som et nederlag, når det ikke lykkes. Det er sådanne erfaringer vi lærer af.