Brochurer og foldere

FIK HURTIGT KOMPETENTE KANDIDATER: ATHENA IT GROUP REKRUTTERER GENNEM VIRKSOMHEDSSERVICE Hvis din virksomhed arbejder med IT, så kan Virksomhedsservice assistere dig i rekrutteringen af arbejdskraft. Og det er både hurtigt, effektivt og gratis. For Athena IT Group har samarbejdet indtil videre resulteret i 4 ansættelser. - Det er ikke en hemmelighed, at det kan være svært at finde relevant IT-arbejdskraft for de odenseanske virksomheder. Markedet er mættet. Det har skabt lange rekrutteringsprocesser for den mellemstore ITvirksomhed Athena IT Group, som tilbyder professionel hosting og IT-outsourcing til et bredt markedssegment, fortæller Allan Harding, Teknisk Direktør. - Vi har mærket, at der mangler arbejdskraft med rette IT-kompetencer. For eksempel har vi haft en netværksadministrator, som vi brugte 9 måneder på at rekruttere. Det forøger vores omkostninger, fordi vi er tvunget til at bruge konsulenter. Det sløver også hele hverdagsrytmen. Derfor er samarbejdet med Virksomhedsservice rigtig godt, fortæller Allan Harding. Hvordan har Virksomhedsservice hjulpet jer? - Vi får hurtigere filtreret for netop de kompetencer, som matcher vores behov. Og så får vi nogen, der er sultne efter et job og kan tiltræde hurtigt, siger Allan Harding. Virksomhedsservice kan nemlig hjælpe IT-virksomheder på to måder. Den første måde er ved at foretage en screening blandt over hundrede ledigei en IT-emnebank med forskellige kompetencer – alt fra supportere til programmører. Man skal bare kontakte Virksomhedsservice – kvit og frit. - Vi kommer meget hurtigere til at have relevante profiler, når vi ringer til Virksomhedsservice. Det tager lige så lang tid bare at skrive et officielt stillingsopslag, som det tager at kontakte dem, der så hurtigt giver os 3-5 relevante kandidater. På den måde er selve sortereringen også lavet. Det sparer rigtig meget tid, fortæller Allan Harding.